tyrepas.eu

Adskiller det digitale produktpas for dæk sig pr. EU-land?

Passet selv er et EU-bredt instrument, men tilsyn, sprog og eksisterende nationale regler omkring dæk varierer mellem medlemsstater.

Adskiller det digitale produktpas for dæk sig pr. EU-land?

Det korte svar: pasportene selv gør det ikke, omgivelserne omkring dem gør det. ESPR-forordningen er en europæisk forordning og virker derfor direkte i alle medlemsstater uden at hvert land skal oprette sin egen version. Et dæk, der kommer på markedet i Nederlandene med et digitalt produktpasport, opfylder i princippet de samme krav som det samme dæk i Tyskland, Polen eller Spanien. Det er netop meningen: ét datasæt, der kan genbruges på hele det indre marked.

Hvor det adskiller sig, er ikke i selve pasportene, men i det, der er organiseret omkring det: hvilken tilsynsmyndighed der kontrollerer, hvilket sprog tillægsdokumentation skal være på, og hvilke nationale regler, der fortsat gælder ved siden af pasportene. For en virksomhed, der sælger eller køber dæk i flere EU-lande, er denne sondring relevant for at vide, hvor I skal og hvor I ikke skal tilpasse noget pr. land.

Hvad forordningen har ensartet på tværs af EU

Forordningen beskriver, hvilke data et produktpasport mindst skal indeholde, og hvordan QR-databæreren peger hen på dem. Denne kerne – tekniske specifikationer, materialeoplysninger, oplysninger om oprindelse og behandling – skal være den samme i hver medlemsstat, fordi forordningen ikke giver plads til national tilpasning af grunddatasættet. Det gør pasportene i teorien til en engangsopgave: når de først er sammensat korrekt, kan de bruges i hele Unionen. Ønsker du først at præcisere, hvilken rolle din virksomhed spiller i denne kæde, giver den korte scanning med en første indikation der et udgangspunkt for det.

Hvor tilsyn og sprog adskiller sig

Hvad der varierer pr. land, er gennemførelsen. Hver medlemsstat udpeger egne tilsynsmyndigheder, der kontrollerer, om produkter på markedet opfylder reglerne. I Nederlandene ligger denne rolle typisk hos Nederlandse Voedsel- en Warenautoriteit eller en tilsvarende markedstilsynsmyndighed; andre lande har andre myndigheder med egne arbejdsmetoder og egne fokuspunkter. Tilsynsmyndigheder ser ved dette på, hvad forordningen foreskriver, men måden at kontrollere på og de prioriteringer, der sættes deri, er ikke identiske overalt.

Sproget er også et punkt, der kan variere pr. land. Ledsagende oplysninger, der ikke er fastsat som obligatorisk datafeld i selve forordningen, skal i nogle tilfælde være tilgængelige på sproget i det land, hvor produktet sælges. Det påvirker ikke kernedataene i pasportene, men måden du kommunikerer med en forhandler, værksted eller slutbruger i et andet land.

Nationale regler, der fortsat gælder ved siden af pasportene

Dæk har i flere EU-lande længe været omfattet af nationale regler, der står uden for det digitale produktpasport, og som fortsat gælder. Tænk på et gebyr for fjernelse af udtjente dæk til genbrug, som det fungerer i Nederlandene gennem en udpeget organisation. Andre medlemsstater har lignende systemer, men med egne takster, egne operatører og egne registreringspligter. Produktpasset erstatter ikke disse regler og står uden for dem; det er en supplerende pligt, ikke en erstatning for eksisterende nationale aftaler om genbrug eller producentansvar.

Det samme gælder registreringspligter hos nationale markedstilsynsmyndigheder eller producentregistre. En virksomhed, der bringer dæk på markedet i flere lande, kan være underlagt forskellige registreringspligter pr. land, ud over den ene, EU-brede pligt til at have et produktpasport. Hvis du har brug for et overblik pr. land, finder du i vidensbanken med emner pr. situation et udgangspunkt til at finde ud af, hvilke nationale regler der spiller ved siden af pasportene.

Hvad det betyder, hvis du er aktiv i flere lande

For virksomheder, der udelukkende opererer i Nederland, ændrer der sig meget lidt ved denne forskel: pasportet samles her og hostedes, og nationale regler som f.eks. fjernelsesbidraget fungerer som hidtil. For virksomheder, der importerer dæk fra eller eksporterer dæk til andre EU-lande, er det vigtigt at holde øje med skelnen mellem kernen af EU-pasportet og det landspecifikke lag deromkring, netop fordi disse to lag kan flyde sammen i praksis med en ordre eller en levering.

Hvordan disse data præcist indsamles, og hvor hver datafelts kilde kommer fra, kan spores på siden som viser, hvor oplysningerne kommer fra. Det gør det lettere ved en levering til et andet EU-land at vurdere, om kun pasportet følger med, eller om der også kommer et landspecifikt trin ved.

Hvad der endnu ikke er fastsat

Den delegerede handling, som fastlægger de præcise krav til produktpasset for dæk, findes endnu ikke; ifølge Den Europæiske Kommissions arbejdsplan forventes den omkring 2027, med forventet anvendelse omkring 2029. Hvordan tilsynsmyndigheder i de forskellige medlemsstater præcis skal kontrollere disse krav, og hvilke nationale regler der herefter fortsat skal gælde eller vil blive ændret, kan ikke siges med sikkerhed på nuværende tidspunkt. For aktuel status og spørgsmål, der vedrører jeres egen situation, er den officielle tekst på EUR-Lex eller den ansvarlige tilsynsmyndighed den rette kilde; for tilpasset juridisk rådgivning er en jurist kontaktpunktet.

Ønsker I først at få et generelt overblik over, hvad der skal ske i jeres virksomhed, så lav den gratis quick-scan eller bladr gennem emnerne i de ofte stillede spørgsmål om dækpasportet. Det tager et par minutter og giver straks en indikation af, hvor I står.

Denne artikel er almen information og ikke juridisk rådgivning.