Hvad er GS1 Digital Link, og har jeg brug for det til produktpasset?

En standard for at knytte en stregkode til online produktinformationer

GS1 Digital Link er en teknisk måde at knytte en stregkode, QR-kode eller anden datadrager til en webadresse med produktinformationer. I praksis betyder det, at en QR-kode på et dæk ikke kun indeholder et nummer, men et link, der direkte henviser til en side med data om det specifikke produkt — for eksempel det digitale produktpaspoort. GS1 Digital Link blev udviklet af GS1, organisationen bag den velkendte stregkode (GTIN), og er beregnet til at gøre eksisterende produktidentifikation egnet til internettet: ét scan, ét link, og bag det dataene, som en producent, forhandler eller slutbruger har brug for.

Hvad dette omfatter og ikke omfatter

ESPR selv nævner GS1 Digital Link ikke ved navn. Artikel 11 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver kravene til det digitale produktpassports tekniske design og funktion i funktionelle termer: der skal være en maskinelæsbar datadrager, som refererer til en unik identifikationskode, og som forbliver tilgængelig i en bestemt periode. Hvordan denne kobling teknisk udformes, er ikke fastsat i forordningen selv — det skal præciseres nærmere via delegerede handlinger pr. produktgruppe. GS1 Digital Link er således ikke en juridisk forpligtelse i sig selv, men en eksisterende, udbredt standard, som stemmer overens med det, som artikel 11 og artikel 12 kræver. For dækssektoren er dette relevant, fordi sektoren i årtier har arbejdet med GS1-identifikationskoder; for andre produktgrupper kan en anden teknisk udformning vælges, forudsat at den opfylder de samme funktionelle krav.

Hvad dette således ikke er: en forpligtelse, der eksisterer uafhængigt af ESPR, og heller ikke et godkendelsesmærke eller certificering. Det er en teknisk aftale om, hvordan et link konstrueres, sammenligneligt med en adresseringskonvention. Spørgsmålet om, hvorvidt et dæk har brug for et produktpaspoort, og hvornår, besvares af den delegerede handling for dæk — ikke af spørgsmålet om, hvorvidt GS1 Digital Link bruges.

Endnu ingen fastsat dato for en teknisk standard

Der er ingen fastsat dato for, hvornår GS1 Digital Link eller anden specifik teknisk standard bliver gjort obligatorisk for dækkenes produktpaspoort. ESPR overlader den præcise tekniske udformning af datadrageren til delegerede handlinger pr. produktgruppe, og den for dæk foreligger endnu ikke. Ifølge ESPR-arbejdsplanen 2025-2030 forventes en delegeret handling for dæk i 2027; forpligtelsen for dækpasporter selv forventes på grundlag heraf omkring 2029, men denne dato står heller ikke fast. Når den delegerede handling er offentliggjort, og det bliver klart, hvilken teknisk standard der bliver foreskrevet eller tilladt for datadrageren, opdateres det her. Indtil da er der således ingen juridisk forpligtelse til at anvende GS1 Digital Link — eller noget tredje — på dæk.

Hvad dette betyder i praksis

For a tyre importer or wholesaler, the first step is not choosing a technical standard, but getting the underlying product data in order: manufacturer, composition, performance, and the data that the manufacturer or importer already supplies. The choice of GS1 Digital Link, or a comparable link between QR code and online data, is an implementation detail typically handled by the platform that compiles the passport and provides the data carrier — this is also how tyrepas.eu fills in this part. Anyone already working with GS1 identification codes (GTINs on packaging or tyres) has a foundation that aligns well with this approach, but does not need to do anything extra as long as the delegated act for tyres has not been published. More important is to follow when that act appears, because it will clarify which data becomes mandatory and what technical requirements apply to the data carrier. Until then, the main thing is to keep existing product data structured and complete, so that conversion to a passport — regardless of the exact technical standard — can happen later without delay.

Legal basis in Article 11 and Article 12 of the ESPR

Article 11 of the ESPR (Regulation (EU) 2024/1781) stipulates that the digital product passport must be accessible via a data carrier that is machine-readable and refers to a unique product identification code. Article 12 describes the system of that unique identification code, including identification of the product, the economic operator and, where relevant, the production location. Together, these articles form the functional framework to which a technical standard such as GS1 Digital Link can comply, without the regulation specifically prescribing that standard. The concrete technical implementation per product group — including possibly the choice of a specific coupling standard — follows from the delegated acts that the European Commission establishes per product category.

Anyone already managing tyre data is well advised to record it in a structured and traceable manner per product; this is work that is necessary anyway, regardless of which technical standard is ultimately prescribed for the data carrier.