skal der være et produktpas, hvis jeg sælger brugte dæk

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Forpligtelsen er knyttet til markedsbringelsen, ikke til ethvert salg

ESPR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781) knytter forpligtelsen til et digitalt produktpaspoort til det tidspunkt, hvor et produkt første gang bringes på det europæiske marked. Artikel 1 beskriver forordningens anvendelsesområde i den forstand: det drejer sig om produkter, der bringes på markedet eller tages i brug. For et dæk, der blev solgt som nyt for mange år siden, og som nu skifter ejer som brugt dæk, er dette første tidspunkt allerede forbi — længe før paspoortforpligtelsen for dæk overhovedet er gælder. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere, der handler med brugte dæk, betyder dette i praksis, at videresalget af et dæk, der allerede har været i brug, i sig selv ikke giver anledning til en ny forpligtelse til at udarbejde et paspoort.

Pasporttet følger produktet; det bliver ikke genudarbejdet ved videresalg

Artikel 9 i ESPR beskriver det digitale produktpaspoort som noget, der er knyttet til produktet og følger med gennem hele dets levetid — herunder eventuel yderligere salg, udlejning eller anden brug. For en virksomhed, der handler med brugte dæk, betyder det, at når der allerede eksisterer et paspoort for en dæktype (fordi dækket blev bragt på markedet som nyt efter indførelsen af forpligtelsen), følger det paspoort i princippet med og bliver ikke sammensat på nyt ved ethvert efterfølgende salg. Hvad der praktisk skal gøres, er hovedsagelig: holde databæreren (QR-koden) på dækket intakt og ikke fjerne eller gøre den ulæselig, og ikke: selv at sammensætte et nyt paspoort.

Skellet mellem "brugt dæk" og "dæk, der bringes på markedet igen"

Artikel 2 i ESPR angiver de definitioner, der bestemmer, hvornår noget betragtes som "markedsføring". Denne skelnen er relevant for brugthandelens vedkommende, fordi ikke enhver handling med et brugt dæk er den samme. Et dæk, der uden bearbejdelse går fra én ejer til en anden, er en anden situation end et dæk, der først bliver dækket eller forsynet med et nyt laug og derefter sælges igen. For en forhandler af brugte dæk er denne skelnen ofte kernen i spørgsmålet, og det behandles mere detaljeret på siden om sliddæk og løbefladefornyelse — for der kan en bearbejdelse få karakteren af "påny markedsføring".

Hvor det går galt i praksis

En grossist går ud fra, at "brugt" automatisk betyder "fritaget". Det stemmer normalt godt med systemet i forordningen, men årsagen er, at produktet allerede tidligere er markedsført — ikke at brugte produkter som kategori er undtaget. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et bestemt parti stadig betragtes som "første gang på markedet", er det mere fornuftigt at se på, hvornår dækket oprindeligt blev produceret og solgt, end at stole på etiketten "brugt".

En importør af brugte dæk fra et tredjeland behandler importen som almindeligt videresalg. Import fra uden for EU kan imidlertid give et andet "markedsførings"-tidspunkt end videresalg inden for EU, fordi produktet så for første gang kommer på det europæiske marked. Dette er præcis den type situation, hvor spørgsmålet om, hvorvidt noget falder under ESPR, ikke er selvindlysende, og hvor siden om hvilke produkter fra dæksbranchen, der falder under ESPR giver et supplement til det, der her siges om brugte dæk.

En dækforhandling fjerner QR-koden ved rengøring eller ombytning af brugte dæk. Fordi passet ifølge artikel 9 forbliver knyttet til produktet, er fjernelse eller ulæselighed af datamærket en handling, der står separat fra spørgsmålet om, hvorvidt der opstår en ny pasporingspligt — men den kan have konsekvenser for dataenes synlighed for en næste køber.

En virksomhed tror, at "intet pas nødvendigt ved videresalg" også betyder "intet pas nødvendigt ved dækning". Laug-fornyelse og dækning er bearbejdelser, der giver dækket en ny teknisk tilstand, og det ligger tæt på spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om påny markedsføring. Dette behandles særskilt og sidestilles ikke blot med almindeligt videresalg af et uændret dæk.

Wagenparkforvaltere, der kasserer dæk fra egen park, undrer sig over, hvorvidt de som sælger skal udarbejde et pas. De er typisk ikke fabrikant eller importør i henhold til forordningen, og det at lave et pas ligger normalt ikke hos dem. Forvirring opstår især, fordi rollen som "sælger af brugt produkt" ikke er den samme part som den part, der ifølge artikel 9 oprindeligt skal få passet udarbejdet.

Det du kan dokumentere

• Herkomst og salgsdato for det brugte parti — med hvilken dokumentation der kan påvises hvornår og af hvem dækket oprindeligt blev markedsført, så det er klart, om det tidspunkt ligger før eller efter den eventuelle pligt.
• Tilstand af datamærket ved køb og salg — en kort kontrol og notat for at se, om QR-koden på dækket stadig er til stede og læselig, især ved partier, der går gennem flere mellemhandlere.
• Skelnen mellem uændret videresalg og behandlede dæk — et fast internt kriterium eller aftale for hvornår et parti betragtes som "dækket" eller "fornyet", med henvisning til egne procedurer for den kategori.
• Importdokumentation for partier fra uden for EU — notere på hvilket tidspunkt og af hvem et parti brugte dæk først bliver bragt ind i EU, med henblik på spørgsmålet om, hvorvidt det tæller som første gang "markedsføring".
• Henvisning til sin egen organisations rolle — en kort intern notits eller organisationen optræder som producent, importør, distributør eller kun som forhandler, da disse roller medfører forskellige forpligtelser; hvad det konkret betyder er udfoldet på siden om hvad ESPR ændrer for dækbranchen.

For en første orientering om spørgsmålet, hvorvidt en specifik dæktype eller -størrelse overhovedet falder under pasportpligten, er siden om eller det digitale produktpasport gælder for dine dæk et logisk udgangspunkt, også når det aktuelle spørgsmål drejer sig om handel med brugte dæk.