skal jeg også lave et produktpas for testdæk eller prøver, som jeg ikke sælger

Testdæk er ikke et løst spørgsmål under ESPR

For testpartier og prøver, der ikke bringes på markedet, foreligger der endnu ikke et klart udformet svar i selve ESPR-teksten. Forordningen omhandler produkter, der tilbydes på markedet eller tages i brug inden for EU (artikel 1 i ESPR, Forordning (EU) 2024/1781), og pligten til et digitalt produktpasport i artikel 9 hænger hermed sammen. Et dæk, der udelukkende cirkulerer som test- eller prøveeksemplar og ikke sælges eller på anden måde bringes i handelen, falder således ikke nødvendigvis under samme beskrivelse som et dæk, der faktisk går til en kunde, distributør eller slutbruger. Men hvordan denne sondring præcist foretages i praksis for testpartier, er endnu ikke udformet i den delegerede retsakt for dæk — denne skal give denne præcisering.

For hvem dette er relevant, og for hvem det ikke er

Dette spørgsmål opstår især hos producenter og importører, der får dæk testet, før en produktionslinje går i gang, hos grossister, der modtager prøver til vurdering, og hos flotilleleders, der afprøver en testparti, før de afgiver en større ordre. For alle disse parter gælder: så længe et dæk ikke tilbydes på markedet — altså ikke sælges, lejes eller på anden måde overdrages til en tredjepart i forbindelse med en kommerciel aktivitet — ligger forordningens vægt på produkter, der tager dette skridt. Artikel 1 i ESPR definerer anvendelsesområdet i termer af produkter, der bringes på markedet eller tages i brug, og det er en anden situation end et dæk, der forbliver internt til kvalitetskontrol eller udvikling.

Det betyder ikke, at hvert dæk, der hedder "test", slipper fri. En parti, der betegnes som prøve, men som i praksis alligevel leveres til kunder — for eksempel som en prøveforsendelse, som kunden må beholde eller videresælge — befinder sig tættere på situationen med et almindeligt markedsprodukt. Det handler således om, hvad der faktisk sker med dækket, ikke om det label, som en virksomhed internt sætter på det. For dem, der er i tvivl om, hvorvidt en bestemt dækkategori overhovedet falder under ESPR, er den bredere forklaring på Hvilke produkter fra dækbranchens område falder under ESPR? et logisk udgangspunkt, fordi det spørgsmål står uafhængigt af sondringen test-versus-salg og skal besvares først.

Hvad der nu er fastslået, og hvad der endnu skal præciseres

En fast dato for præciseringen af denne del foreligger ikke. ESPR selv er rammeforordningen; de konkrete krav for dæk — herunder eventuelle undtagelser for test- og prøvepartier — skal fastsættes i en delegeret retsakt, der er specifikt tilpasset dæk. Denne retsakt foreligger endnu ikke. Når den offentliggøres, forventes det, at den også vil præcisere, hvor snævert eller bredt anvendelsesområdet afgrænses, og om testpartier eksplicit nævnes. Indtil da er den sikreste beskrivelse: rammeforordningen giver hovedlinjerne (produkter, der kommer på markedet), men den detaljerede præcisering for en specifik situation såsom testdæk mangler endnu. Mere om, hvordan denne proces fungerer, og hvorfor denne delegerede retsakt har så stor betydning, fremgår af Hvad er en delegeret retsakt og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre?. For det samlede tidsplan for kravene til dæk henvises til siden Hvornår bliver produktpasset obligatorisk for dæk?.

Hvordan man tilgår dette i praksis

Den, der nu arbejder med testpartier eller prøver, kan først fastslå, om de pågældende dæk nogensinde vil få status som "bragt på markedet" — altså om de til sidst sælges, lejes eller overdrages til en kunde uden for egen organisation. Forbliver en parti helt intern, for eksempel til laboratorietests eller intern kvalitetskontrol, er sandsynligheden for, at der påhviler den en paspportpligt, mindre end for en parti, der til sidst ender hos en værksted, grossist eller flotille. Herefter er det hensigtsmæssigt at se på, om den egen dækproduktionslinje i det hele taget falder inden for de kategorier, som ESPR skal regulere; det er et spørgsmål, der står uafhængigt af test-aspektet, og som besvares på Gælder det digitale produktpas for mine dæk?. Derefter handler det om at følge offentliggørelsen af den delegerede retsakt, da denne sandsynligvis først giver den konkrete afgrænsning for grænsesituationer som testpartier. Indtil offentliggørelsen findes der ingen tekst, som med sikkerhed siger, at prøver er fritaget eller ej, og enhver udtalelse, der går længere end det, forudser begivenhederne.

Hvor dette er baseret på: artikel 1 og artikel 9 i ESPR

Grundlaget for denne forklaring ligger i artikel 1 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som fastlægger forordningens emne og anvendelsesområde i forhold til produkter, der markedsføres eller tages i brug, og i artikel 9, som knytter pligten til et digitalt produktpaspoort til samme markedsintroduktion. For dæk specifikt skal den delegerede retsakt stadig offentliggøres, som oversætter denne generelle linje til konkrete produktkategorier, datakrav og eventuelle undtagelser.

Den, der ønsker at præcisere dette for egen situation, gør klogt i at følge offentliggørelsen af den delegerede retsakt og indtil da undersøge, om egne testpartier virkelig forbliver uden for enhver form for markedsintroduktion.

Where this is based on

The regulation itself is on EUR-Lex. We refer per claim; you do not have to believe us.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR knytter pligten til et digitalt produktpaspoort til markedsføring af et produkt. Artikel 1 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver anvendelsesområdet i disse termer: det drejer sig om produkter, der markedsføres eller tages i brug. Testdæk og prøver, der ikke sælges eller på anden måde bringes i omsætning, falder naturligvis uden for denne beskrivelse. Forordningens tekst er rettet mod produkter, der går vejen til brugeren eller handelen — ikke mod eksemplarer, der forbliver i en testfase, et laboratorium eller en udviklingsprocedure.

Det er udgangspunktet. Hvad der i praksis præcist falder under "markedsføring", og hvor grænsen ligger mellem en test og en første levering, præciseres yderligere gennem den delegerede retsakt, som kommer specifikt for dæk. Så længe denne ikke foreligger, findes der ingen produktgruppe-specifik tekst, som nævner dækstestpartier ved navn.

Testdæk, som ikke forlader fabrikken

Dæk, der testes internt — på en testbane, i et laboratorium, i udvikling af en ny profil — tilbydes ikke til en køber. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere, som selv udvikler forbindelser eller profiler, betyder dette, at der praktisk talt ikke behøves at samles et paspoort til denne interne testfase, fordi produktet endnu ikke har status "markedsføring".

Prøver, som sendes til en kunde eller distributør

Her bliver det mindre klart. En prøve, der sendes til en potentiel køber — for eksempel til bedømmelse før en større ordre — virker ved første øjekast som en test, men den forlader virksomheden og når en tredje part. Hvorvidt dette tæller som "markedsføring", afhænger af, hvordan denne handling faktisk er organiseret: drejer det sig om en gratis prøveeksemplar uden kommerciel transaktion, eller om en første levering, der allerede er del af en salgsprocedure? Forordningen selv foretager ikke denne skelnen med så mange ord for dæk specifikt; netop denne slags praktiske afgrænsning er grunden til, at en delegeret retsakt er beregnet, som også forklaret på siden om hvad en delegeret retsakt er, og hvorfor den bestemmer, hvad der skal ske.

Testpartier til typegoedkeuring eller homologering

Dæk, der fremstilles i små mængder til typegoedkeuringtests hos en køretøjsfabrikant, befinder sig i en mellemposition: de sælges ikke til en forbruger, men leveres til en tredje part til et bestemt formål. Virksomheder, der foretager denne slags leveringer, gør praktisk talt klogt i at dokumentere, at det drejer sig om en testparti og ikke om en almindelig levering, indtil det bliver klart, hvordan den delegerede retsakt behandler sådanne tilfælde.

Dokumentation vedligeholde, også uden paspoort

Selv når et pas (endnu) ikke er påkrævet for en testparti, forbliver det praktisk værdifuldt at holde de oplysninger, der normalt ville indgå i passet — sammensætning, testresultater, produktionsdato — internt tilgængelige. Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, hvilken type oplysninger et pas indeholder; disse oplysninger er for testpartier ofte allerede til stede i labdossiers og kan senere tjene som grundlag, hvis en parti alligevel får en kommerciel bestemmelsessteder.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, hvor det går galt: en prøve, der "gratis" sendes til en distributør, bliver alligevel bogført i administrationen som et salg (for eksempel til et symbolsk beløb), hvorved testeksemplarens status faktisk forsvinder, uden at nogen har bemærket det.

En anden: testdæk, der efter testfasen alligevel kommer ind i det almindelige lager og sælges, uden at der nogensinde er udarbejdet et pas. På salgstidspunktet er produktet ikke længere en test, men et almindeligt solgt produkt — og så gælder forpligtelsen alligevel, med alle de oplysninger, der på det tidspunkt skal indsamles.

En tredje situation: en importør bestiller en testparti hos en producent uden for EU til eget kvalitetskontrol, men partiet bliver efterfølgende delvist videresolgt som "B-valg" til en lavere pris. Dette salg falder ikke længere under testundtagelsen, selvom partiet begyndte som en test.

En fjerde: virksomheder antager, at "ingen salg til forbrugere" svarer til "ingen forpligtelse", mens en levering til en anden virksomhed — for eksempel til en flådechef, der afprøver en prøveopsætning — ligeledes kan betragtes som markedsudbudelse, så snart der er en kommerciel relation bag den.

En femte: der foretages ingen skelnen mellem "test" og "første levering", så ved en senere kontrol kan det ikke længere påvises, hvilken status en bandparti havde dengang.

Det du kan dokumentere

En intern definition af, hvad der inden for virksomheden gælder som "test" eller "prøve", og hvornår en parti mister denne status (for eksempel ved videresalg).
En registrering pr. testparti: formål med testen, modtager, antal stykker, og hvorvidt der er en kommerciel modydelse.
Labdataene og testresultaterne, der allerede er tilgængelige, så disse senere kan tjene som grundlag, hvis et pas alligevel bliver nødvendigt — se også, hvilke data der normalt hører til i det på siden om de data, der indgår i produktpasset for dæk.
En aftale med distributører eller testpartnere om, hvad der sker, hvis en prøve alligevel sælges, og hvem der i så fald er ansvarlig for at sammensætte passet.
Et overblik over, hvilke dæktyper og -størrelser virksomheden normalt lader forpligtelsen gælde for, som sammenligning med testpartier — brugbar ved siden af det bredere spørgsmål om produktpasset gælder for egne dæk.
En note om status for dette emne: så længe den delegerede handling for dæk ikke er offentliggjort, er der ingen produktgruppe-specifik bekræftelse af, hvordan testpartier præcis skal behandles, og det kan følges via siden om når produktpasset bliver obligatorisk for dæk.

This is not legal advice. This page provides general information about the regulations that this platform deals with. We do not know your situation. If in doubt about your own case, please consult a lawyer or the competent supervisory authority.

Skrevet med AI baseret på kilder ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-09-05. Stemmer der noget ikke? Let us know — corrections take priority.