tyrepas.eu

Hvad koster et produktpas for dæk?

Loven nævner ikke et beløb, markedet gør

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) foreskriver ikke, hvad et digitalt produktpas må eller skal koste. Artikel 9 i denne forordning beskriver, hvilke oplysninger et pas skal indeholde, og hvordan det skal være tilgængeligt via en datakilde som en QR-kode, men siger intet om et gebyr. Prisen på et produktpas bliver således ikke fastsat af Bruxelles, men af den part, der sammenstiller passet for en producent eller importør, hoster det og forsyner det med en QR-kode. Den, der søger efter et konkret beløb i lovgivningen, vil således ikke finde det — det er en service, der købes på markedet, ligesom f.eks. mærkning eller certificering.

Forpligtelse til et pas, intet gebyr

Artikel 9 i ESPR beskriver de tekniske og indholdsmæssige krav til et digitalt produktpas: hvilke oplysninger der skal være i det, hvor længe disse skal være tilgængelige, og via hvilken type datakilde oplysningerne tilgås. For den, der bringer et dæk på EU-markedet, opstår med tiden en forpligtelse til at lade et sådant pas eksistere. For engroshandel og wagenparkforvaltning betyder det især, at de møder et eksisterende pas, ikke at de selv skal sammenstille det. Det, som forordningen ikke siger noget om: hvem der bærer omkostningerne i kæden, hvilken tjenesteudbyder der vælges, og hvad et rimeligt gebyr er for udarbejdelse og hosting. Det er op til de kommercielle aftaler mellem producent, importør og den part, der teknisk varetager passet.

Ingen fast dato endnu, derfor ingen forpligtelse endnu

Der er endnu ikke publiceret en delegeret retsakt for dæk, som fastlægger de produktgruppespecifikke krav, og der er derfor heller ikke et tidspunkt, hvor forpligtelsen til et pas træder i kraft. I henhold til arbejdsplanen for Den Europæiske Kommissions arbejde inden for økologisk design (2025-2030) forventes en delegeret retsakt for denne produktgruppe i løbet af 2027. Først efter offentliggørelsen af den pågældende retsakt står det fast, fra hvilken dato et pas for dæk bliver obligatorisk, og kun da bliver det klart, for hvilke dæktyper og fra hvilket tidspunkt omkostninger faktisk skal afholdes. Indtil da gælder der ingen juridisk forpligtelse, og enhver investering i et pas er et frivilligt, forudseende valg.

Hvad omkostningerne i praksis afhænger af

Den, der gerne vil vide nu, hvad omkostningerne afhænger af, ser bedst på en række faktorer, der uafhængigt af den endelige lovtekst allerede kan overses. For det første antallet af produkttyper og varianter: en importør med ti dækmodeller har en anden opgave end en importør med hundredvis af SKU'er, fordi hver pas er knyttet til et bestemt produkt. For det andet mængden og kvaliteten af kildedata: jo mere teknisk, materiale- og oprindelsesinformation, der allerede er struktureret tilgængelig hos producenten eller importøren, desto mindre arbejde koster det at behandle den i et pas. For det tredje varigheden af hostingen: et pas skal være tilgængeligt i en bestemt periode, og en længere hostingperiode medfører andre omkostninger end en kort. For det fjerde den fysiske datakilde: anbringelsen af en QR-kode på eller ved produktet, f.eks. på selve dækket eller på emballagen, er et særskilt trin ud over sammenstillingen af dataene. Den, der gerne vil forberede denne fremgangsmåde, gør klogt i først at få sine egne produktdata i orden, derefter at inventarisere, hvor mange forskellige produkttyper der har brug for et pas, og først derefter at anmode om tilbud fra parter, der sammenstiller og hoster pas — således at en sammenligning går på lige antal og lige varighed.

Hvor det står: artikel 9 i ESPR

Indholdet af krav til et digitalt produktpas følger af artikel 9 i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR'en). Disse krav udfyldes yderligere for hver produktgruppe via delegerede handlinger, som Europa-Kommissionen vedtager og offentliggør hver for sig — for dæk er dette endnu ikke sket. Europa-Kommissionens generelle vejledning om ecodesign-forordningen bekræfter, at forordningen er en rammeret, hvor de konkrete krav til produktgrupper (og dermed også det praktiske omfang af, hvad et pas skal indeholde) fastsættes via separat, senere lovgivning. Intetsteds i disse kilder er der angivet et gebyr, tærskelbeløb eller prisindikation — det ligger uden for forordningens anvendelsesområde.

Hvis man nu allerede ønsker at forberede sig, er det bedst at få sine egne produktdata i orden og følge med i meddelelsen om den delegerede handling for dæk, og i mellemtiden anmode om et vejledende pristilbud hos en part som tyrepas.eu på grundlag af ens eget antal produkttyper — så der ikke er nogen overraskelser, når forpligtelsen faktisk træder i kraft.

Where this is based on

The regulation itself is on EUR-Lex. We refer per claim; you do not have to believe us.

Hvad du konkret skal gøre

Et omkostningsoversigt med konkrete beløb kan ikke gives her. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver i artikel 9, hvad et digitalt produktpas skal kunne og hvad det skal indeholde, men nævner ingen priser — disse bestemmes af markedet for tjenesteudbydere og af, hvor meget arbejde det koster dit firma at levere dataene. Hvad der kan gøres her: at opstille, hvilke kostposter et produktpas sandsynligvis er sammensat af, og hvor virksomheder ofte bruger mere tid og penge end forventet.

Hvad der forventes af dig

Levering af data, der er korrekte og fuldstændige

Den forpligtelse, der medfører mest arbejde, er ikke passet selv, men de data, der skal indgå i det. For en virksomhed med 10 til 100 medarbeidere betyder det som regel: at udpege en person, der skal undersøge, hvilke produktdata, der allerede findes (tekniske specifikationer, testrapporter, materialesammensetning) og hvilke, der mangler. For en importør, der køber dæk fra flere producenter, er det et andet arbejde end for en producent, der allerede har sine egne produktionsdata centraliseret. Omkostningerne ligger her primært i interne timer, ikke i en faktura fra en leverandør.

En datadrager (QR-kode) på eller ved produktet

Artikel 9 i ESPR kræver en datadrager, der refererer til passet. Praktisk set er dette ofte den mindste kostenpost: at tilføje en QR-kode til emballage, dæk eller ledsagende dokumentation er en tilpasning af produktionsprocessen, ikke en løbende kostenpost. Det større spørgsmål er, om QR-koden skal inkluderes i eksisterende tryk- eller mærkningsprocesser, og hvem der koordinerer det på flere produktlinjer.

At lade passet eksistere i ti år

Et pas, der ikke kan tilgås efter to år, har ringe værdi. Hosting, vedligeholdelse og sikkerhed over en længere periode er en tilbagevendende kostenpost, ofte i form af et abonnement hos en platform. For en virksomhed af denne størrelse er det som regel ikke et spørgsmål om selv at bygge og vedligeholde, men om at outsource til en part, der har det som kerneopgave — sammenlignelig med hvordan regnskabssoftware eller et CRM-system anskaffes.

Holde data ajour

Et pas er ikke et øjebliksbillede. Hvis en producent opdaterer en testrapport, eller en importør modtager et nyt parti med afvigende specifikationer, skal denne ændring registreres et sted. Dette er en processnostenpost: hvem er ansvarlig for at holde det opdateret, og hvor ofte sker det? I virksomheder med flere lokaliteter opstår der også spørgsmålet om om flere lokaliteter i samme virksomhed kan administrere ét pas, hvilket kan give stordriftsfordele i forhold til separate abonnementer pr. lokation.

Hvor det går galt i praksis

Undervurdering af tiden til at indsamle kilder. Virksomheder budgetterer ofte kun for platformens abonnementsomkostninger og glemmer, at indsamlingen af korrekte produktdata fra flere kilder (producent, egne test, importdokumentation) er den største tidsinvestering.

Separate Excel-filer pr. produktlinje. Uden en centraliseret tilgang opstår der separate filer pr. dækmærke eller -størrelse, administreret af forskellige personer. Det virker, indtil der skal foretages en opdatering, og ingen ved længere, hvilken version der er den rigtige.

Ikke at tage højde for senere ændringer. Et pas konfigureres én gang og vedligeholdes derefter ikke, mens specifikationer, testrapporter eller leverandører i mellemtiden ændres. Det resulterer i et pas, der ikke længere stemmer overens med det fysiske produkt.

Omkostninger ved midlertidig usikkerhed ignoreres. Fordi den endelige dato for den delegerede retsakt stadig ikke er fastsat, venter nogle virksomheder med enhver forberedelse — og skal så bagefter tilrettelægge alt på kort tid, hvilket er dyrere end spredt arbejde. Hvad der i mellemtiden kan gøres, er beskrevet under hvad du allerede kan gøre nu, mens reglerne endnu ikke er endelige.

Valg af platform uden at se på det lange sigt. Et billigt startabonnement kan blive dyrt senere hen, hvis dataeksport, integration med egne systemer eller hosting-garantier ikke er medtaget i valget. Hvad der skal lægges mærke til ved dette valg, er gennemarbejdet på hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger en platform til produktpasset.

Det du kan dokumentere

  • Et overblik over eksisterende produktdata pr. dæktype: hvilke specifikationer, testrapporter og materialedata, der allerede er til stede, og hvilke der stadig skal anmodes om hos producent eller importør.
  • En ansvarlig for vedligeholdelse af produktpasset: hvem der identificerer ændringer i produktdata, og hvem der behandler disse i produktpasset.
  • Aftaler med leverandører eller producenter om datalevering: på hvilket tidspunkt og i hvilken form de stiller produktdata til rådighed, så dette ikke hele tiden skal findes ud af igen.
  • En kopi af de leverede data uden for platformen: således at den egne administration ikke er fuldstændig afhængig af én ekstern part. Se også overvejelserne ved skal jeg selv opbevare en kopi af de data, der er i produktpasset.
  • En handlingsplan for egen organisation: hvilke afdelinger (indkøb, kvalitet, logistik) der er involveret i levering og vedligeholdelse af data. Et overblik over disse trin er tilgængeligt på hvordan tackler jeg dækproduktpasset trin for trin.

Såsnart den delegerede handling for dæk er blevet offentliggjort, kan dette overblik suppleres med mere konkrete omkostningsposter og eventuelle tidsfrister. Indtil da er det især vigtigt at vide, hvilke interne processer, der medfører omkostninger, uafhængigt af hvilken platform, der vælges til dette formål.

This is not legal advice. This page provides general information about the regulations that this platform deals with. We do not know your situation. If in doubt about your own case, please consult a lawyer or the competent supervisory authority.

Written with AI based on the sources above, checked by a human on 2026-08-22. Is something wrong? Let us know — corrections take priority.