Gælder produktpasset også for overdæk og slidbanefornyelse?
For coverbanden står svaret endnu ikke fast
Hvorvidt det digitale produktpasport også gælder for coverbanden og loopvlakvernieuwing, kan ikke siges på nuværende tidspunkt. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeforordning: den regulerer, hvordan pasporttet fungerer, og for hvilken slags produkter instrumentet kan anvendes, men fastlægger ikke selv, hvilke produktgrupper der faktisk skal være omfattet, og med hvilke undtagelser. Dette sker pr. produktgruppe i en separat, senere forordning (en delegeret retsakt). For dæk foreligger denne forordning endnu ikke, og derfor er det heller ikke klart, om loopvlakvernieuwde dæk behandles særskilt, medtages under samme regler som nye dæk, eller netop udelukkes.
Hvad der falder ind under og uden for ESPR
ESPR omhandler "produkter": fysiske varer, der bringes på markedet eller tages i brug (artikel 1 og artikel 2). Det er en bred definition, og på grundlag heraf kan det i udgangspunktet ikke udelukkes, at et covedæk engang kommer under pasportkravet — et loopvlakvernieuwet dæk bringes jo igen på markedet. Men forordningen gør på dette generelle niveau ikke forskel mellem et nyt dæk, et brugt dæk og et dæk, der har undergået loopvlakvernieuwing. Denne forskel — og spørgsmålet om, hvorvidt loopvlakvernieuwing betragtes som en ny markedsbringelse af et produkt, eller snarere som en form for reparation eller istandsættelse, der falder uden for reglernes kerne — er netop den slags valg, der hører hjemme i de dækspecifikke regler. Så længe disse ikke foreligger, gælder afgrænsningen således endnu ikke for coverbanden specifikt, og heller ikke for nye dæk: der gælder på nuværende tidspunkt intet pasportkrav for nogen slags dæk.
Ingen fast dato, men et annonceret forløb
Der er ingen fast dato for, hvornår pasporttet for dæk — for slet ikke at tale om for coverbanden — bliver obligatorisk. Det står fast, at Europa-Kommissionen i sit ESPR-arbejdsprogram 2025-2030 har annonceret en delegeret retsakt for de kommende år; denne retsakt skal stadig offentliggøres. Først i denne retsakt bliver det klart, om — og i givet fald under hvilke betingelser — loopvlakvernieuwede dæk får deres eget pasport, knyttes til pasporttet for det oprindelige dæk (kakasdækket), eller forbliver uden for anvendelsesområdet. Indtil denne offentliggørelse gælder der intet pasportkrav for coverbanden, og der ændres ikke noget i praksis for den importør, grossist eller wagenparkbeheerder, som allerede nu fører dokumentation.
Hvad dette betyder for dem, der arbejder med coverbanden
For dem, der allerede beskæftiger sig med loopvlakvernieuwing, er det mest praktiske skridt foreløbig: ikke at forcere noget, men vel at få grundlaget i orden. Konkret handler det om følgende, i den rækkefølge, som regel arbejdes efter. For det første: kortlægge, hvilke data der allerede findes om kakasdækkets herkomst, det materiale, der blev brugt til det nye slidlager, og selve fornyelsesprocessen — det er oplysninger, som senere kan blive relevante i et pasport, uanset hvordan de præcise regler kommer til at se ud. Derefter: fortsætte med at skelne i sin egen administration mellem nye dæk, brugte dæk og loopvlakvernieuwede dæk, således at en senere inddeling i en specifik produktkategori ikke skal efterforskes med tilbagevirkende kraft. Herefter: følge offentliggørelsen af den delegerede retsakt for dæk, da det først bliver klart her, om coverbanden får sit eget pasport eller falder under pasporttet for det oprindelige dæk. Og endelig: ved tvivl om en konkret situation at rådføre sig med de officielle tekster, når de offentliggøres, i stedet for at bygge på antagelser forud for denne offentliggørelse.
Hvad dette bygger på: artikel 1 og artikel 2 i ESPR
Denne forklaring følger direkte af forordningens struktur. Artikel 1 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver emnet og anvendelsesomfanget: en ramme for krav til økologisk bæredygtighed for fysiske produkter, hvor det digitale produktpas er et af instrumenterne heri. Artikel 2 indeholder de definitioner, der afgør, hvornår noget betragtes som et "produkt", og hvornår noget "bringes på markedet". Begge artikler er formuleret generisk og gælder for alle produktgrupper i almindelig forstand; de indeholder ingen specifik bestemmelse om dæk, overdæk eller slidbanetilbygning. Denne konkretisering skal komme senere, pr. produktgruppe, via en delegeret retsakt — og så længe den ikke foreligger, forbliver spørgsmålet om overdæk ubesvaret på grundlag af den lovtekst, der er tilgængelig nu.
Den, der ønsker at følge dette emne, gør klogt i at holde øje med offentliggørelsen af den delegerede retsakt for dæk og allerede få sine egne data om karkasbaggrund og tilbygningsproces i orden — ikke fordi det er obligatorisk nu, men fordi det gør overgangen lettere, når reglerne først er på plads.
Where this is based on
- Regulation (EU) 2024/1781 (ESPR), Article 1 (subject matter and scope)
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 2 (definitioner)
The regulation itself is on EUR-Lex. We refer per claim; you do not have to believe us.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
Dækkener med løbefladeerneering (løbefladeerneering) befinder sig i skæringspunktet mellem to spørgsmål: er det et "nyt" produkt, og falder det inden for den produktgruppe, som den delegerede handling snart vil stille krav til? ESPR selv giver endnu ikke et klar svar herpå. Artikel 1 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, at forordningen skaber en ramme, inden for hvilken der for hver produktgruppe via en delegeret handling fastsættes krav — for dæk er denne handling endnu ikke på plads. Artikel 2 giver forordningens almindelige definitioner, men en specifik definition af "coverdæk" eller "løbefladeerneering" er ikke inkluderet deri. Det, der følger herunder, er derfor en beskrivelse af de relevante spørgsmål, ikke en afgørelse af, hvordan de løses.
At fastsætte, om løbefladeerneering kvalificeres som en produktionsproces
Fra et praktisk synspunkt drejer det første spørgsmål sig om dette: betragtes et coverdæk som det samme dæk, der får et andet liv, eller som et nyt produkt, der igen bringes på markedet? Denne skelnen afgør, om der er behov for et nyt pas, eller om det eksisterende pas fra det originale dæk (hvis det allerede eksisterer) forbliver gyldig med en ændring. For en virksomhed, der har løbefladeerneering som forretningsaktivitet, betyder dette, at administrationen omkring indgående og udgående dæk skal tage højde for, at denne klassificering endnu ikke er fastsat. Et dæk, der kommer ind i virksomheden med et eksisterende pas, og som virksomheden forlader som et coverdæk, kan senere være underlagt en anden paspverpligtelse end det, der nu antages.
At føre registrering over oprindelsen af basisdækket
Uanset hvordan den delegerede handling senere regulerer det, er det administrativt hensigtsmæssigt at vide, hvilket basisdæk ("karkas") et coverdæk stammer fra. Det stemmer overens med det, der mere generelt gælder for hvilke data, der kommer i dækenes produktpasporthvis der skal være oplysninger om materialeherkomst og produktionshistorie i det, kan det for et coverdæk kun leveres, hvis basisdækket kan spores. For en virksomhed af denne størrelse betyder dette ofte en tilpasning af det interne registreringssystem, så forbindelsen mellem basisdæk og slutprodukt ikke går tabt.
At følge afgrænsningen af produktgruppen "dæk"
Spørgsmålet om, hvorvidt coverdæk falder inden for den produktgruppe, som Kommissionen vil udpege for dæk, er et omfangsspørgsmål, der fastsættes i den delegerede handling selv. Denne proces er beskrevet på siden om hvad en delegeret retsakt er, og hvorfor den bestemmer, hvad der skal skeog indtil denne handling er offentliggjort, kan man ikke med sikkerhed sige, om løbefladeerneering falder inden for eller uden for omfanget. Det er ikke en mangel ved denne artikel, men den nugældende reguleringsmæssige situation: det generelle spørgsmål om, hvilke produkter fra dækbranchen falder under ESPR, behandles på siden om ESPR's rækkevidde for dækbranchen, og coverdæk er et af de åbne delpunkter deri.
Hvor det går galt i praksis
Et par situationer, hvor virksomheder, der arbejder med løbefladeerneering, støder på uklarhed:
En dækvirksomhed overtager kasserede dæk med et eksisterende pas, fornyer løbefladen og sælger dækket videre uden at revurdere passtatus — under antagelsen om, at det oprindelige pas automatisk forbliver gyldigt. Hvorvidt det fungerer på den måde, afhænger af, hvordan den delegerede handling senere klassificerer løbefladeerneering.
En importer af coverdæk antager, at forpligtelsen under alle omstændigheder påhviler fabrikanten af det oprindelige dæk, og ikke virksomheden, der udfører fornyelsen. Hvem der bærer hvilket ansvar inden for en handelskæde, bestemmes af de definitioner og forpligtelser, som den delegerede handling fastsætter — disse eksisterer endnu ikke for dæk.
En wagenparkmanager, der køber coverdæk til lastbilvognen, antager, at der, fordi dækket får et andet liv, ikke er behov for et pas, fordi det "ikke er et nyt produkt". Her gælder også, at denne antagelse endnu ikke kan understøttes af en fastsat regel.
Et lille dækrenoverings- eller overdæksselsfirma tror, at virksomhedens størrelse retfærdiggør en undtagelse. Hvorvidt og hvordan virksomhedsstørrelse spiller en rolle, er beskrevet på siden om produktpasset og små virksomheder — men det handler om virksomhedsstørrelse generelt, ikke specifikt om overdæksler, og giver derfor ikke noget direkte svar på denne tvivl.
En virksomhed, der tester overdæksler hos en flottekundes før den går over til regelmæssig levering, forveksler denne testfase med det spørgsmål, der behandles under prøveserier og prøver; det handler om et andet scenarie (ikke-solgte testdæk) og kan ikke uden videre anvendes på overdæksler, der sælges.
Det du kan dokumentere
Selv uden den delegerede handling er det værdifuldt at få en række forhold på orden nu, så en virksomhed ikke skal rekonstruere, hvad der skete, når handlingen offentliggøres:
- En registrering pr. overdæksel af basisdækets herkomst (mærke, model, produktionsår, eventuelt eksisterende pas eller identifikationsnummer)
- Et overblik over virksomhedens eget dækrenoverings- eller overproces: hvilke trin udføres, hvilke materialer tilsættes, og hvilke dele af det originale dæk bevares
- En intern notat om den antagelse, virksomheden nu anvender (f.eks.: "vi går foreløbig ud fra, at det eksisterende pas fortsat gælder"), så denne antagelse senere kan revideres uden at de underliggende forhold går tabt
- Kontaktoplysninger og aftaler med leverandører af basisdæk om deling af pasdata, for så vidt disse allerede er tilgængelige
- En henvisning til den dato, denne artikel blev opdateret, så det er klart, hvilke oplysninger der stadig er baseret på den nuværende stand for ESPR, og hvilke der er baseret på en senere delegeret handling
Den, der vil vide, hvordan passet indholdsligt kommer til at se ud, når det bliver obligatorisk, kan læse det på siden om hvad et digitalt produktpas for dæk helt præcist er. For den bredere planlægning af hvornår forpligtelsen for dæk som produktgruppe træder i kraft, er siden om når produktpasset bliver obligatorisk for dæk den udpegede kilde. Så snart den delegerede handling for dæk offentliggøres og overdæksler får en plads i den, bliver denne artikel suppleret med de da gældende regler.
This is not legal advice. This page provides general information about the regulations that this platform deals with. We do not know your situation. If in doubt about your own case, please consult a lawyer or the competent supervisory authority.
Written with AI based on the sources above, checked by a human on 2026-08-22. Is something wrong? Let us know — corrections take priority.