skal jeg vise produktpasset ved tolden, hvis jeg importerer dæk

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Toldkontrol på basis af det digitale produktpas

Artikel 15 i ESPR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781) regulerer, at toldmyndighederne ved indførelse af produkter i Unionen kan foretage kontrol, der har forbindelse med det digitale produktpas. Tolden får dermed en rolle, der går længere end den klassiske kontrol af tarif, oprindelse og værdi: tilstedeværelsen og tilgængeligheden af passet hører også til det billede, der kan ses på. For en dækimportør med 10 til 100 ansatte betyder det praktisk talt, at en dækforsendelse ved import ikke kun bliver vurderet på de sædvanlige toldpapirer, men at der også kan stilles spørgsmål, om der bag QR-koden eller anden datadrager ligger et fungerende pas. Den, der på nuværende tidspunkt allerede har arbejdet med Hvad er et digitalt produktpas for dæk? har allerede grundlaget for det.

Importørens forpligtelser ved indførelse af produkter i Unionen

Artikel 29 i ESPR beskriver importørens forpligtelser. Heraf følger blandt andet, at en importør sikrer sig, at produktet medfølges af de påkrævede oplysninger, herunder det digitale produktpas, hvor dette er relevant. For en virksomhed, der henter dæk fra et land uden for EU, betyder det, at passet ikke er noget, der først bliver relevant ved salg til slutkunden, men allerede ved indførselstidspunktet spiller en rolle. Den, der er i tvivl, om denne rolle som importør overhovedet gælder for egen virksomhed, finder yderligere baggrund herfor i Er jeg importør eller fabrikant ifølge ESPR?.

Bemyndiget repræsentant som bindeled

Artikel 28 i ESPR omhandler den bemyndigede repræsentant: en part, der kan være udpeget af en producent uden for EU til at udføre (en del af) forpligtelserne på vegne af denne producent. For virksomheder, der importerer dæk fra en producent, der selv ikke er etableret i EU, er dette en relevant figur, fordi spørgsmålet "hvem sørger for produktpasset" ikke automatisk havner hos importøren selv på denne måde. Denne konstruktion bliver yderligere udarbejdet i Min producent er etableret uden for Den Europæiske Union — hvem reguleringer så produktpasset?.

Hvor det går galt i praksis

En hyppig situation er, at en virksomhed de klassiske toldpapirer (faktura, følgeseddel, oprindelsescertifikat) på plads, men ikke har tænkt over, om der for de pågældende dæktyper allerede er pligt til et digitalt produktpas på indførselstidspunktet. Fordi forpligtelsen for hver produktgruppe bliver præciseret via delegeredehandlinger, kan det forekomme, at en del af sortimentet allerede falder ind under forpligtelsen, og en anden del endnu ikke.

En anden situation opstår, når QR-koden eller dataholdigen er placeret på dækket eller emballagen, men selve passet ikke (længere) er tilgængeligt bagved — for eksempel fordi hosting er stoppet, eller dataene ikke er blevet opdateret. Ved en kontrol, der fokuserer på passets tilgængelighed, er et ikke-funktionerende link et andet problem end en manglende QR-kode, men effekten på kontrollen kan være sammenlignelig.

En tredje situation opstår hos virksomheder, der importerer dæk via en mellempart og antager, at "leverandøren ordner det". Den, der formelt optræder som importør i betydningen artikel 29, bærer de dermed forbundne forpligtelser selv, uanset hvad der er aftalt med leverandøren. Denne antagelse optræder også hos virksomheder, der får dæk produceret under eget brand; hvad det betyder for ens egen rolle, er beskrevet i Jeg sælger dæk under mit eget mærke — hvilke forpligtelser får jeg?.

En fjerde situation er, at en bemyndiget repræsentant uden for EU er udpeget, men at det på niveauet for den indførende part i EU ikke er klart fastlagt, hvem der faktisk udfører hvilken del af pasprocessen. Ved en toldsyn er det så ikke umiddelbart klart, hvem der kan stilles til ansvar for et manglende eller ufuldstændigt pas.

En femte situation er, at en virksomhed antager, at reglerne bliver anvendt identisk overalt i EU, mens gennemførelse og kontrolpraksis kan variere fra medlemsstat til medlemsstat. Mere herom er beskrevet i Gælder der andre regler for produktpasset i andre EU-lande.

Det du kan dokumentere

• Et overblik pr. dæktype over hvornår forpligtelsen til et digitalt produktpas begynder, så det ved import er klart, hvilke forsendelser der allerede omfattes af ordningen, og hvilke der ikke er.
• En fast arbejdsprocedure for at kontrollere før hver import, om QR-koden eller anden dataholder fungerer og refererer til et aktuelt pas, i stedet for at opdage det bagefter ved en kontrol.
• En skriftlig aftale med producenten eller, hvor relevant, med den bemyndigede repræsentant om, hvem der sammensætter, hoster og holder passet aktuelt — herunder hvad der sker, hvis producenten selv ikke har en part i EU.
• En intern ansvarlig eller team, der fungerer som kontaktpunkt ved toldens spørgsmål om passet, så det ikke bliver løst ad hoc på det tidspunkt, hvor en forsendelse bliver tilbageholdt.
• En dokumentmappe med bevisstykker for, hvilke oplysninger der er føjet til passet, og hvornår, så det ved en tvist over datanøjagtigheden er klart, hvem der har leveret hvilken del; dette er i tråd med spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig, hvis der er en fejl i oplysningerne i produktpasset, se hvem er ansvarlig, hvis der er en fejl i dataene i produktpasset.
• En kontrol af, om ens egen rolle i kæden (producent, importør, distributør) er korrekt fastlagt, da forpligtelserne ved import varierer efter rolle; se også Hvem er ansvarlig for produktpasset for dæk?.