Mit produkt har brug for flere produktpaspor – hvordan fungerer det sammen?

Dæk har deres eget pas, adskilt fra køretøjet omkring det

Et dæk får sit eget digitale produktpas som dæk, og dette pas er adskilt fra et eventuelt pas for det køretøj, som dækket monteres på. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) arbejder med delegerede handlinger pr. produktgruppe: for hver gruppe af produkter, der falder inden for forordningen, fastlægges det særskilt, hvilke oplysninger passet skal indeholde, og hvordan det skal opbygges (artikel 9). Et dæk er i denne ordning et selvstændigt produkt med sit eget pas, knyttet til dækmodellen — ikke til det specifikke køretøj, som det tilfældigvis ligger på. Så snart et køretøj, et batteri eller en anden komponent også falder inden for sin egen delegerede handeling, får denne komponent sit eget pas. Disse pas eksisterer da side om side, ikke sammenflettede: dækkets pas ændres ikke, når dækket går fra det ene køretøj til det andet, og køretøjets pas behøver ikke at holde styr på dækskift. Forbindelsen mellem disse separate pas går gennem identifikationskoder (artikel 12), ikke gennem ét samlet dokument.

For dækmodellen, ikke for kombinationen dæk-plus-køretøj

Dette gælder for dækket som produkt i sig selv — modellen, oplysningerne fra producent eller importør, karakteristikaene, som fastlægges i den gældende delegerede handeling. Det gælder ikke for spørgsmålet om, hvordan en flotilleforvalter samler alle pas for et helt køretøj (dæk, eventuelt batteri, andre komponenter) i ét overblik; det er et praktisk spørgsmål for den, der forvalter flåden, ikke en juridisk sammenslutning, som ESPR selv regulerer. Det gælder heller ikke for komponenter, der endnu ikke falder inden for deres egen delegerede handeling: uden sådan en handeling er der for denne produktgruppe heller intet obligatorisk digitalt produktpas, uanset hvor tæt denne komponent er forbundet med et dæk eller køretøj, der er omfattet af forordningen. Og forordningen siger intet om, hvilket pas der er »ledende«, når et dæk bliver en del af en større helhed — ESPR nærmer sig hvert produkt gennem sin egen produktgruppe, ikke gennem det sammensat slutprodukt.

Dato for dæk endnu ikke fastsat

Der er endnu ingen fast dato for, hvornår det digitale produktpas for dæk bliver obligatorisk, og derfor heller ingen tidspunkt hvor det i praksis viser sig, hvordan et dækpas samarbejder med eventuelle andre pas. ESPR's arbejdsplan for 2025-2030 nævner en delegeret handeling for dæk, som forventes i 2027; først med denne handeling fastlægges det præcist, hvilke oplysninger dækpasset skal indeholde, og fra hvornår det er obligatorisk. Så snart denne handeling er offentliggjort, bliver datoen udfyldt her. Indtil da gælder der ingen forpligtelse for dæk til et digitalt produktpas — mekanikken i artikel 9 og artikel 12 er allerede fastsat i selve forordningen, men indholdet for dæk endnu ikke.

Sådan griber du det an, når der er flere pas på spil

Hvis du importerer eller videresælger dæk til flotejerne, kan du praktisk set gå ud fra, at dækpasportet snart er et selvstændigt dokument, opbygget omkring dækmodellen og identificeret via den unikke identifikationskode (artikel 12). Et første skridt er at kontrollere, hvilke oplysninger om selve dækket bliver registreret — mærke, model, tekniske karakteristika, oprindelse — uafhængigt af køretøjet, som dækket bliver monteret på. Et andet skridt er at tage i betragtning, at en flotechef, der arbejder med flere produktpasporter, for eksempel dæk og når det er relevant et køretøjspasport, selv rådfører sig om disse pasporter side om side; ESPR foreskriver ingen automatisk kobling uden for identifikationskoderne. Et tredje skridt er at organisere egen administration således, at den unikke identifikationskode for hvert dæk kan spores til det rigtige parti og det rigtige pasport, så et dæk, der skifter køretøj, medbringer sit eget pasport, i stedet for at pasportet bliver tilbage på køretøjet. Hvis du gerne vil arbejde proaktivt allerede nu, er det klogt at vedligeholde produktdata pr. dæk på en måde, der er uafhængig af, hvilket køretøj dækket bruges på — det er i tråd med, hvordan ESPR knytter produktgrupper og pasporter sammen.

Hjemmel: artikel 9 og artikel 12 i ESPR

At hvert produkt får sit eget pasport, følger af artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som knytter det digitale produktpasport til et produkt eller produktmodel inden for en produktgruppe, der udpeges via en delegeret retsakt — ikke til et sammensat slutprodukt, hvor flere produktgrupper kombineres. At separate pasporter alligevel kan knyttes sammen, følger af artikel 12, som fastsætter en unik identifikationskode pr. produkt. Denne kode gør det muligt at finde og sammenhænge oplysninger om et specifikt eksemplar eller model uden at flette selve pasporterne sammen til ét dokument.

Hvis du allerede arbejder med tyrepas.eu eller overvejer det, kan du nøjes med at levere oplysninger om selve dækket som fabrikanten eller importøren oplyser det; en kobling med eventuelle andre pasporter for samme køretøj er ikke en forudsætning for at opbygge dækpasportet. Når den delegerede retsakt for dæk er offentliggjort, vil vi her præcisere, hvilke identifikationskoder og kopplinger der konkret forventes.

Where this is based on

The regulation itself is on EUR-Lex. We refer per claim; you do not have to believe us.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Et dæk er nogle gange en del af et større hele: et komplet hjul, en flådekontrakt eller et køretøj, der selv også er omfattet af krav om digitalt produktpas. Også inden for selve dækket kan flere aspekter blive omfattet af paskrav (materialeforbrug, reparationsdata, genanvendelsesoplysninger). Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) regulerer det digitale produktpas, men giver i sig selv ikke et udtømmende svar på, hvad der sker, når et produkt teknisk set falder ind under flere kategorier, der kræver produktpas. Det præciseres pr. produktkategori i de delegerede retsakter. For dæk er det endnu ikke offentliggjort.

Én entydig identifikationskode pr. produkt

Artikel 12 i ESPR foreskriver en entydig identifikationskode, der er knyttet til det specifikke produkt. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere betyder det i praksis, at der skal tænkes grundigt over, på hvilket niveau identifikationen præcist placeres: pr. dækmål, pr. produktionsserie eller pr. enkelt eksemplar. Hvordan det præcist udspiller sig for et dæk, og hvordan det forholder sig til dækmålet som karakteristik, er beskrevet på siden om hvordan dækstørrelse forholder sig til den unikke identifikationskode. Hvis flere produktpas skal knyttes til ét fysisk produkt — for eksempel fordi det er en del af en hjul-aksel-samling — er det en god praksis at anvende identifikationskoden som et fast ankerpunkt, selvom indholdet af produktpasset varierer pr. anvendelse.

Én datadrager, eventuelt flere produktpas bag ved

QR-koden på dækket er det fysiske holdepunkt, som en læser bruger til at få adgang til oplysninger. Artikel 9 viser, at selve produktpasset er en struktureret helhed af data, der gøres tilgængelig via den pågældende datadrager. For et dæk, der indgår i et bredere sammensat produkt (som fx et komplet hjul, der handles separat), kan det forekomme, at der fra dækket henvises til et produktpas på komponentniveau, og fra det sammensatte produkt til et produktpas på systemniveau. Hvordan QR-koden præcist anbringes på produktet, og hvad der praktisk set hører til, står på siden om hvordan QR-koden til produktpasset kommer på dækket. Vigtig information herom: én datadrager kan i praksis henvise til ét produktpas, eller til en struktur, hvori flere datalags er indeholdt — det er et teknisk spørgsmål, der er forbundet med GS1 Digital Link.

Registrering i det europæiske register

Artikel 12 hænger sammen med forpligtelsen til at få pasdata indfødt i det centrale EU-register. Hvis der er flere produktpas for relaterede produkter, er det vigtigt at vide præcist, hvad der registreres i det pågældende register, og på hvilket niveau (produkt, serie eller model). Siden om det europæiske register for digitale produktpas beskriver, hvad der registreres der. For en mellemstor virksomhed betyder det især at få klarhed over, hvilken informationsenhed der præcist registreres, så der ikke opstår dobbelte eller modstridende registreringer, når et dæk handles gennem flere kanaler (løst, som en del af et hjul, som en del af et køretøj).

Konsistens mellem systemer

Når et produkt optræder i flere produktpas, ligger risikoen for uoverensstemmelse lige for: forskellige data om samme karakteristik, eller produktpas, der ikke længere går synchront, efter at der er foretaget en ændring. Dette er først og fremmest et operationelt spørgsmål. Virksomheder, der lader deres pasdata blive styret fra et centralt system, kan begrænse denne risiko. Mere herom står på siden om at knytte det digitale produktpas til et ERP- eller lagerstyringssystem.

Hvor det går galt i praksis

En importør registrerer et dæk løst, og senere igen som en del af et komplet hjul — med lige akkurat forskellige specifikationer i begge produktpas, fordi dataene kommer fra to forskellige interne kilder.

En parkleder modtager fra leverandøren en QR-kode, der refererer til et pasport på modelniveau, mens slutbrugeren stiller spørgsmål om et specifikt eksemplar — med en anden produktionsdato eller batch end det, der er angivet i pasportet.

En grossist sælger det samme dæk under to forskellige dækstørrelser til forskellige kunder og bruger ved en fejltagelse delvist genbrugte pasportdata uden at tilpasse de størrelsespecifikke karakteristika. Se også vejledningen om det at genbruge data til andre dækstørrelser af samme model — det kan i visse tilfælde, men ikke uden opmærksomhed på, hvad der er forskelligt for hver størrelse.

En producent opdaterer materialeoplysningerne for et dæk, men ændringen kommer ikke automatisk ind i pasportet for det sammensatte hjulprodukt, hvori dækket er indarbejdet — med det resultat, at to pasporter ikke længere stemmer overens.

En virksomhed går ud fra, at én QR-kode er tilstrækkelig til alle anvendelser af et produkt, uden at kontrollere, om den underliggende datastruktur (via GS1 Digital Link eller et tilsvarende system) korrekt skelner mellem flere pasporter. Se vejledningen på siden om hvad GS1 Digital Link er, og om det er nødvendigt for produktpasset.

Det du kan dokumentere

Et overblik over, hvilket produkt på hvilket niveau, der får en unik identifikationskode (enkelt produkt, batch, sammensat produkt), således at det er klart, hvilket pasport der hører til hvilken identifikation.
En intern aftale om, hvilken datakilde der er afgørende, når en egenskab optræder i flere pasporter (for eksempel materialeoplysninger, der både står i dækpasportet og i pasportet for et sammensat hjul).
En procedure for opdatering af tilknyttede pasporter, når et af dem ændres, således at relaterede pasporter ikke bliver usammenhængende.
Dokumentation af forbindelsen mellem QR-koden på det fysiske produkt og den underliggende pasportstruktur, herunder spørgsmålet om, hvorvidt én datakilde kan referere til flere pasporter.
En note om, hvilke data der er registreret i det europæiske register, og på hvilket produktniveau, således at dette ved en ændring eller udvidelse af sortimentet let kan spores.
Fastlæggelse af interne ansvarsområder: hvem inden for virksomheden kontrollerer, at tilknyttede pasporter (for eksempel ved salg som løst dele versus som en del af et sammensat produkt) forbliver konsistente.

Så længe den delegerede handling for dæk endnu ikke er offentliggjort, er det ikke med sikkerhed muligt at sige, hvordan dette samspil mellem flere pasporter for dæk præcis vil blive udfyldt. Denne side opdateres, så snart denne handling offentliggøres.

This is not legal advice. This page provides general information about the regulations that this platform deals with. We do not know your situation. If in doubt about your own case, please consult a lawyer or the competent supervisory authority.

Written with AI based on the sources above, checked by a human on 2026-08-22. Is something wrong? Let us know — corrections take priority.