Hvordan etableres grebet på vådt vejbelæg?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Grebet på vådt vejbelæg fastslås ved hjælp af testmetoden fra dækketetiketteringskravene

Forordning (EU) 2020/740 fastlægger, hvordan grebet på vådt vejbelæg (klassen for "vådt greb") bestemmes og inddeles i klasser på dækkemærket. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det i praksis, at klassen på mærket ikke beregnes eller estimeres på egen hånd: den kommer fra fabrikanten eller importøren på grundlag af den testmetode, som er fastlagt i den pågældende forordning. Den, der importerer eller handler med dæk, overtager denne klasse som leveret. Der foretages ikke ny test, og der foretages heller ingen selvstændig vurdering på grundlag af erfaring med et bestemt mærke eller profil.

Forbindelsen til produktpasset etableres via de samme underliggende data

Produktpasset for dæk vil i fremtiden bygge på data, der for størstedelen allerede eksisterer fra mærkeopgivelser. Klassen for vådt greb er et godt eksempel herpå: den samme værdi, som stands på mærket, genoptræder i passet. Hvordan disse to forholder sig præcis til hinanden, og hvor de kan afvige fra hinanden i form eller detaljgrad, er beskrevet på siden om hvordan dækmærkningen forholder sig til produktpasset. For praksis er det vigtigt at vide, at der ikke måles to gange hver for sig: ét testresultat, to steder, hvor det optræder.

Metoden for fremtidige målinger udspringer af artikel 39 i ESPR

For de bredere produktpaspotter, der falder ind under ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), fastlægger artikel 39, at test-, målings- og beregningsmetoder fastslås ved delegeret retsakt. For dæk ligger målemetoden for greb på vådt vejbelæg allerede fast via Forordning (EU) 2020/740, men for eventuelle nye eller supplerende krav, som kommer under ESPR, fastslås metoden ad denne vej. En virksomhed, der sammensætter passet, skal ikke selv fortolke eller vælge den pågældende metode: den er fastlagt på EU-niveau. Mere om, hvordan dette samspil mellem metoder for forskellige værdier fungerer, er angivet på siden om den metode, hvorved værdierne for passet måles.

Den leverede værdi overtages, ikke genberegnes

For virksomheder, der sammensætter passet på grundlag af fabrikantdata, betyder det, at klassen for vådt greb er en størrelse, der overtages, kontrolleres for plausibilitet og placeres på det rigtige sted i passet. Der udarbejdes ingen eget testrapport, medmindre en virksomhed selv også er fabrikant eller importør, der har ladet den oprindelige test udføre. Hvis nogen tvivler på, om en angivet klasse er realistisk for en bestemt dækketype, er det hensigtsmæssigt at få det bekræftet hos den part, der har leveret dataene, i stedet for at foretage en egenvurdering.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der ofte opstår: en importør overtager en klasse for vådt greb fra et leverandørdokument, der ikke længere er ajour, mens dækket i mellemtiden leveres i en ny produktionskørsel med tilpasset gummiblandelse. Klassen på mærket og i passet er da ikke længere korrekt i forhold til det aktuelle dæk.

En anden situation: ved private label-dæk (samme dæk, andet mærke) antages det, at klassen for vådt greb automatisk er den samme som for den underliggende type. Det er normalt tilfældet, men bekræftes ikke altid eksplicit af fabrikanten, hvilket fører til usikkerhed, såsnart nogen beder om dokumentation.

En tredje situation opstår ved sæsonbunde dæk. Vinterdæk og sommerdæk testes under forskellige klassificeringer og med andre forventninger, og hvis nogen behandler et vinterdæk med samme dokumentationsstruktur som et sommerdæk, risikerer man at sætte forkerte eller manglende data i passet. Hvad der adskiller sig heri, er beskrevet på siden om sæsondæk og specifikationer.

En fjerde situation: en grossist ønsker at tilpasse wet grip-klasse efter at passet allerede er publiceret, fordi en ny testrunde gav et andet resultat. Uden en fastlagt procedure for ændringer opstår der uklarhed om, hvilken version af passet der er gyldig, og fra hvornår.

En femte situation opstår hos vognsparksadministratorer, som ikke selv importerer dæk, men som skal redegøre for de valgte dæk over for klienter eller finansiører. De forudsætter nogle gange, at hver klasse på etiketten kan spores til en offentlig testrapport, mens fabrikantens underliggende testdata ikke altid er frit tilgængelige. Hvad der skal deles og ikke deles heraf, er forbundet med spørgsmålet om, hvem der må få adgang til hvilke data fra produktpasset, som forklaret på siden om hvem der må se hvilke data fra produktpasset.

Det du kan dokumentere

• Originalprøvedokumentet eller fabrikantens overensstemmelseserklæring hvori wet grip-klasse er fastsat, inklusiv dato og dæktype
• Et oversigt pr. dækmodel over den anvendte prøvemetode og den klasse, der følger heraf, således at dette ikke skal søges op igen og igen
• Aftaler med leverandører om hvornår en revurdering af wet grip-klasse er nødvendig, for eksempel ved ændring af gummisammensætning eller profil
• En fastlagt procedure for det tilfælde, at en klasse efterfølgende bliver justeret, inklusiv hvordan det gennemføres i et allerede publiceret pas — fremgangsmåden herfor er beskrevet på siden om ændring af data efter offentliggørelse
• En kort intern vejledning for medarbejdere, som modtager kundespørgsmål om betydningen af wet grip-klasse, således at ikke alle forklarer det forskelligt
• Et oversigt over, hvilke dækmodeller, der er private label, og hvilket basismodel testdataene er overtaget fra, sammen med fabrikantens tilhørende dokumentation