tyrepas.eu

gælder der andre regler for produktpasset i andre EU-lande

Nej, ESPR gælder det samme overalt i EU

Forpligtelsen omkring det digitale produktpasport stammer fra en europæisk forordning, og en forordning gælder i alle medlemsstater direkte og identisk. Der er således ingen plads til, at en medlemsstat kan lave sin egen version af den, strengere eller mere lempelig. Hvad der gælder i Danmark for en bandimportør, gælder i samme form for en bandimportør i Tyskland, Polen eller Spanien. Det er samtidig også forskellen til et europæisk direktiv: et direktiv skal først implementeres i national lovgivning, og her kan medlemsstaterne gøre deres egne valg. ESPR er ikke et direktiv men en forordning, og det gør forskellen mellem "det samme i alle EU-lande" og "lidt forskelligt fra land til land".

For hvem dette gælder, og hvor nuancen rent faktisk ligger

Denne lighed gælder for kernen af forpligtelsen: hvem der falder under forordningen, hvilke produktgrupper der falder herunder, når det er fastlagt via en delegeret retsakt, og hvad et produktpasport som minimum skal indeholde. Det følger af anvendelsesområdet og definitionerne i artikel 1 og artikel 2 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), og denne tekst er den samme i enhver medlemsstat. Hvor det bliver mere nuanceret, er ved gennemførelsen. Forordninger håndhæves af nationale markedsovervågningsorganer, og den måde, hvorpå et overvågningsorgan kontrollerer, prioriterer eller handler, er en national sag. Det betyder ikke, at reglen er forskellig, men godt at kontrolpraksis kan se lidt anderledes ud i den ene medlemsstat end i den anden. For spørgsmålet om, hvorvidt produktpasssportets anvendelse overhovedet gælder for bander, er det i øvrigt endnu et særskilt trin: det fastlægges pr. produktgruppe, som beskrevet på siden gælder det digitale produktpaspoort for mine dæk.

Det er også vigtigt at skelne: denne lighed handler om selve ESPR-forpligtelsen, ikke om alt muligt andet, der vedrører bander. Nationale regler på andre områder — tænk på toldprocedurer, momsadministration eller særlige håndhævelsespraksisser ved import — kan godt være forskellige fra land til land. Den, der gerne vil vide mere herom, finder baggrund på siden om produktpasssportet og told eller moms ved import. Selve ESPR-forpligtelsen er imidlertid ensartet; det er omgivelserne omkring den, der kan afvige fra land til land.

Endnu ingen fastsat dato, men en fastsat struktur

Der er endnu ikke offentliggjort en delegeret retsakt, der specifikt for bander fastlægger, fra hvornår produktpasssportet er obligatorisk. ESPR-arbejdsplanen 2025-2030 nævner 2027 som forventet periode for den delegerede retsakt, men det er en planlægning, ikke en fastsat dato. Såsnart retsakten foreligger, gælder den — ligesom forordningen selv — i alle medlemsstater samtidigt og på samme måde. Der er således ingen risiko for, at den ene medlemsstat bliver forpligtet tidligere end den anden: datoen for ikrafttræden fastlægges i selve retsakten og er den samme for hele EU. At indholdet af en sådan delegeret retsakt udarbejdes pr. produktgruppe, er angivet i artikel 4 og artikel 8 i ESPR, og den måde, hvorpå Kommissionen prioriterer produktgrupper, følger af artikel 18. Indtil retsakten foreligger, ændres der således intet ved selve forpligtelsen — den skal stadig fastlægges — men de grundlæggende regler om, hvem der er ansvarlig for hvad, er allerede fastsat i forordningen.

Hvad dette betyder i praksis for en bandvirksomhed

For en virksomhed, der importerer, handler eller sælger bander under eget mærke, er den praktiske konsekvens, at der ikke behøver at bygges et særskilt dossier pr. land, når forpligtelsen træder i kraft. Ét produktpasport, sammensat efter europæiske krav, opfylder i princippet alle steder i EU. Den, der undrer sig over, hvilken rolle han har deri, kan bedst undersøge det i denne rækkefølge: først kontrollere, om hans egen rolle er den som fabrikant eller importør, som forklaret på siden er jeg importør eller producent efter ESPR, fordi denne rolle bestemmer, hvem der skal sammensætter passet. Derefter er det relevant, om salget foregår via et eget mærke, via en distributør, eller via en online markedsplads — for hver af disse situationer gælder der lidt andre vægtninger, selvom den underliggende europæiske regel er den samme i alle lande, hvor der sælges. Fordi håndhævelsen er national, kan det være værd at holde øje med, hvordan den pågældende nationale tilsynsmyndighed håndterer det, men det ændrer ikke på, hvad produktpasset indholdsbestandigt skal indeholde.

Hvor dette fremgår af: artikel 1, 2, 4, 8 og 18

At ESPR er en forordning og således virker direkte og ensartet i alle medlemsstater, fremgår af instrumentets egen karakter og af anvendelsesområdet i artikel 1 og definitionerne i artikel 2 i Forordning (EU) 2024/1781. Den Europæiske Kommissions beføjelse til at fastsætte delegerede akter pr. produktgruppe, og hvad disse akter skal regulere, fremgår af artikel 4 og artikel 8. Den måde, hvorpå produktgrupper som f.eks. dæk kommer på planlægningen, fremgår af artikel 18. Ingen af disse artikler efterlader plads til, at en medlemsstat kan gennemføre en egen, afvigende version af forpligtelsen.

Enhver, der allerede nu ønsker at forberede sig på, hvad der skal ske, når den delegerede akt for dæk foreligger, gør bedst i at starte med at få sin egen rolle i værdikæden på plads — som importør, som distributør, eller som sælger under eget mærke — fordi denne rolle senere bestemmer, hvem der leverer passet, i alle EU-lande, hvor der sælges.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) er en EU-forordning, og ordet er ikke uden betydning her. En forordning virker direkte i alle medlemsstater uden at det er nødvendigt, at hver enkelt medlemsstat først omskriver den til egen lovgivning. Det er en vigtig forskel til et EU-direktiv, hvor medlemsstaterne får plads til selv at bestemme, hvordan de udfylder en regel. Artikel 1 (emne og anvendelsesområde) beskriver den ramme, inden for hvilken forordningen gælder, og denne ramme er ens for hele Unionen.

Ét sæt krav til passementets indhold

De delegerede akter, som fastsætter indholdet af produktpasset pr. produktgruppe, udarbejdes på EU-niveau. Artikel 4 (beføjelser til at vedtage delegerede akter) og artikel 8 (indhold af delegerede akter) beskriver, hvordan den Europæiske Kommission fastsætter disse krav. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det, at de data, der senere skal indgå i et dækpas, ikke er forskellige fra land til land. Et dæk, der bringes på markedet i Holland, er underlagt de samme indholdskrav som et dæk, der sælges i Polen eller Portugal.

Prioritering sker centralt, ikke pr. land

Artikel 18 (prioritering og planlægning) beskriver, hvordan Kommissionen afgør, hvilke produktgrupper, der først kommer til. Dette er også en centralt proces. For en importør eller grossist, der er aktiv i flere EU-lande, betyder det, at der ikke opstår særskilte tidsplaner pr. land for, hvornår forpligtelsen for dæk træder i kraft. Der er ét moment, hvor den delegerede akt for dæk bliver gældende, og dette moment gælder for hele Unionen.

Hvad der kan være forskellig: marktilsyn og håndhævelse

Hvad ESPR'en selv ikke regulerer, er den præcise gennemførelse af marktilsyn i det enkelte land. En forordning fastlægger normen, men kontrollen heraf ligger hos de nationale marktilsynsmyndigheder. Det betyder, at måden at kontrollere på, og hvilken instans der udfører det, kan være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat — selvom den norm, der gennemtestes, er den samme overalt. For en virksomhed, der sælger via flere kanaler, herunder en online markedsplads, er det godt at vide, at denne forskel — én indholdsnorm, gennemførelse pr. land — også er relevant ved hvad produktpasset betyder, hvis De sælger dæk via en online markedsplads.

Hvor det går galt i praksis

Antagelse om at en tysk eller fransk etablering kræver sin egen paspurttrajet. Fordi kravene til paspoortets indhold fastlægges på EU-niveau, er der i de fleste tilfælde ikke grund til at oprette et separat pas eller en separat proces for hver medlemsstat. Forvirring herom opstår ofte hos virksomheder, der ud fra erfaring med anden regeludveksling, som fuldt ud er udfyldt nationalt, tror at dette også er tilfældet her.

Forvirring mellem CE-mærkning og produktpaspoort. Nogle virksomheder tror, at fordi CE-mærkning og nationale godkendelseskrav nogle gange kontrolleres lidt forskelligt fra land til land, vil dette også være tilfældet for produktpaspoorten. ESPR er imidlertid en forordning med direkte virkning, hvilket er et andet udgangspunkt end direktiver, der er implementeret fra land til land.

Uklarhed om hvem i værdikæden der er ansvarlig, uafhængigt af salgslandet. Spørgsmålet om hvilken led i værdikæden der skal få paspoorten udarbejdet, afhænger ikke af det land, hvor dækket sælges, men af den rolle, som en virksomhed udfylder: fabrikant, importør eller distributør. Den, der er usikker på sin egen rolle, finder et udgangspunkt på hvem der er ansvarlig for produktpasset for dæk og på spørgsmålet om en virksomhed er importør eller fabrikant ifølge ESPR.

Opfattelse af, at en fabrikant uden for EU kan indgå andre aftaler pr. afgangsland. Fordi de indholdsmæssige normer er de samme overalt i EU, ændrer der sig i de fleste tilfælde ikke noget ved det, der skal stå i paspoorten, når en fabrikant uden for EU eksporterer dæk til forskellige medlemsstater. Den, der har med dette at gøre, læser mere om hvem der regulerer produktpaspoorten, når fabrikanten er uden for Den Europæiske Union.

Forvirring mellem told- og momsordninger kontra selve paspoorten. Ved grænsen og ved import gælder der toldprocedurer, som kan variere afhængigt af sendelsens art, men det er en anden proces end paspoortets indholdsmæssige norm. Disse to forhold blandes ret ofte i praksis, hvilket fører til spørgsmål, der egentlig passer bedre til emnet eller produktpaspoorten skal vises ved tolden ved import af dæk.

Det du kan dokumentere

  • En oversigt over EU-landene, hvor din virksomheds dæk sælges, med derudover den rolle, som din virksomhed udfylder pr. land (fabrikant, importør, distributør).
  • En intern note, hvori det er fastslået, at de indholdsmæssige krav til produktpaspoorten er ens på tværs af EU, så dette ikke hele tiden skal sættes under diskussion ved nye lande eller nye kunder.
  • Korrespondance med leverandører eller fabrikanter uden for EU om hvem der samler paspoorten, og med hvilke data.
  • Et dossier med de data, der ligger til grund for paspoorten, så disse ikke skal samles igen pr. salgland.
  • En note om datoen for offentliggørelsen af den delegerede retsakt for dæk, så snart denne er kendt — det tidspunkt gælder for hele Unionen på samme tid, ikke forskelligt pr. land.

This is not legal advice. This page provides general information about the regulations that this platform deals with. We do not know your situation. If in doubt about your own case, please consult a lawyer or the competent supervisory authority.

Skrevet med AI baseret på kilder ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-09-05. Stemmer der noget ikke? Let us know — corrections take priority.