skal jeg selv opbevare en kopi af de data, der er i produktpasset

En egen kopi er fornuftig, selvom det ikke er fastsat som en separat forpligtelse i ESPR

Ja, en egen sikkerhedskopi af pasportdataene er at anbefale, også uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt det på det pågældende tidspunkt er formuleret bogstaveligt således et sted. ESPR forpligter til, at dataene forbliver tilgængelige og let tilgængelige i ti år (eller den løbetid, der gælder for produktgruppen), og denne forpligtelse påhviler den part, der udarbejder eller får udarbejdet pasportet. Den, der er afhængig af ét platform eller én leverandør for denne tilgængelighed, risikerer, at dataene ikke kan anmodes om i det øjeblik, en tilsynsmyndighed, kunde eller anden part anmoder om dem — for eksempel fordi tjenesten stoppes, skifter ejer, eller har tekniske problemer. En egen kopi af kildedataene er således ikke unødigt besvær, men en simpel forsikring mod noget, som ingen kan garantere, aldrig vil ske.

For hvem dette er relevant, og for hvem det ikke er

Dette spørgsmål vedrører især den part, der er ansvarlig for udarbejdelsen af pasportet: fabrikanten eller importøren, der leverer de underliggende produktdata. For en grossist eller wagenparkforvalter, der kun konsulterer pasportet via QR-koden, er det anderledes — denne part bruger dataene, men er ikke den, der skal opbevare dem. Den, der videresælger dæk uden selv at være importør, skal som regel ikke bekymre sig om at opbevare en kopi; det er en opgave, der ligger ved kilden til dataene. Det er også et andet spørgsmål end spørgsmålet om, hvorvidt selve pasportet er obligatorisk for en bestemt dæktype — det behandles på siden om hvorvidt produktpasset gælder for dine dæk. Her drejer det sig udelukkende om: hvis der findes et pasport, hvem sørger så for, at dataene ikke går tabt.

En egen sikkerhedskopi er også noget helt tredje end registret over digitale produktpasporter, som Europa-Kommissionen opretter i medfør af artikel 13 i ESPR. Dette register er en central facilitet, hvor (metadata for) pasporter indføres, men registret erstatter ikke fabrikantens eller importørens eget ansvar for at holde de underliggende data tilgængelige. Registret er et supplement, ikke en erstatning for egen arkivering.

Dette er uafhængigt af tidspunktet for offentliggørelsen af den delegerede retsakt

Forpligtelsen til at holde pasportdata tilgængelige i ti år (eller den fastsatte periode) følger af artikel 10 i ESPR og gælder, når den delegerede retsakt for dæk bliver gældende. Denne delegerede retsakt forventes ifølge Kommissionens arbejdsplan for 2025-2030 i 2027; det præcise tidspunkt er endnu ikke fastsat. Så længe denne retsakt ikke foreligger, gælder der for dæk endnu ingen juridisk forpligtelse til et digitalt produktpasport, og således heller ingen juridisk forpligtelse til at opbevare en kopi af det. Men spørgsmålet om, hvorvidt en egen sikkerhedskopi er fornuftig, er uafhængigt af denne ventetid: den, der allerede nu indsamler og strukturerer data, kan lige så godt allerede nu indføre et system, hvor disse data også opbevares uden for platformen. Hvad der kan gøres i mellemtiden, beskrives mere udførligt på siden om hvad du allerede nu kan gøre, mens reglerne endnu ikke er endeligt fastsat.

Hvordan man praktisk set håndterer dette

Den mest logiske rækkefølge er: først at fastslå, hvilke kildedata, der ligger til grund for pasportet — tekniske specifikationer, testresultater, materialeoplysninger — og opbevare dem separat, uden for platformen, i eget arkiv eller dokumentstyrings system. Dernæst er det fornuftigt at fastslå, hvem i organisationen der er ansvarlig for at holde denne kopi ajour, især hvis data ændres eller suppleres i løbet af de ti år. Derefter er det at anbefale at kontrollere, om den valgte platform selv tilbyder en eksportfunktion, hvormed data kan anmodes i et læseligt format — det er et punkt, som man bør tage med i valget af et platform til produktpasset, fordi ikke alle platforme gør det lige enkelt. Virksomheder med flere lokationer bør derudover aftale, hvor denne sikkerhedskopi centralt opbevares, så ikke hver lokation vedligeholder sin egen version — mere herom finder du på siden om flere lokationer der administrerer ét paspoort. Endelig er det hensigtsmæssigt også at konsultere sikkerhedskopien ved en eventuel tilbagekaldelse, fordi hurtig adgang til fuldstændige produktdata ofte betyder forskellen — det kommer op igen på siden om pasporttet ved en tilbagekaldelse.

Hvor dette følger fra: artikel 10 og artikel 13 i ESPR

Artikel 10 i ESPR foreskriver, at oplysningerne i det digitale produktpaspoort skal forblive tilgængelige i den fastsatte periode, og lægger dette ansvar på den markedsaktør, som opretter pasporttet. En egen sikkerhedskopi følger ikke ordret som et særskilt krav af denne tekst, men er en praktisk måde at kunne fortsætte med at opfylde tilgængelighedspligten, selv hvis en platform eller tjenesteudbyder bortfalder. Artikel 13 i ESPR regulerer det centrale register for digitale produktpasporter, som Kommissionen etablerer; dette register er en supplerende ordning på europæisk niveau og fritager ikke fabrikanten eller importøren fra eget ansvar for de underliggende data.

Den som allerede er i gang med forberedelserne, kan bedst tage dette emne med ind i den bredere tilgang: trin-for-trin vejledningen til produktpassportet for dæk beskriver, hvor opbevaring af data passer ind i den rækkefølge, og er en logisk fortsættelse på dette spørgsmål.