Hvem laver passet for dæk, der sidder på et nyt køretøj?
Dækproducenten udarbejder passet, ikke bilproducenten
Dækproduktets digitale pas udarbejdes af fabrikanten eller importøren af det pågældende dæk, selv hvis dækket allerede er monteret på et nyt køretøj fra fabrikken. Dækket forbliver inden for ESPR-systematikken et selvstændigt produkt med egen paspirtplikt, uanset om det sælges løst til et værksted eller monteres ved sammenbygning af en bil. Bilproducenten monterer dækket, men er ikke den part, der leverer de underliggende data om dækets materialer, herkomst og ydeevne — det gør den part, der har produceret eller importeret dækket. For en importør, engroshandel eller flotteadministrator betyder det, at spørgsmålet »hvem udarbejder passet« i praksis altid vedrører selve dækket, ikke det køretøj, det sidder på.
For original- og reservedæk, ikke for køretøjet som helhed
Denne sondring gælder for dækket som produkt, uanset om det som »original equipment« (OE) monteres direkte ved køretøjets sammenbygning, eller om det efterfølgende sælges som reservedæk. I begge tilfælde er det dæk, der falder under den kommende delegerede handling for dæk, det, der får et pas — udarbejdet af den part, der bringer dækket på markedet. Her drejer det sig eksplicit ikke om køretøjets eget pas: en personbil, varevogn eller anden køretøjskategori har sin egen ramme og sine egne forpligtelser, som ikke behandles her. Ligeledes drejer det sig ikke om andre køretøjskomponenter, der eventuelt falder under et andet produkt. Afgrænsningen ligger således ved produktet »dæk«, uafhængigt af hvor og hvornår det monteres.
Ingen fast dato endnu, forventet omkring 2029
Der er endnu ingen fastsat ikrafttrædelsesdato for paskravet for dæk. ESPR's arbejdsplan for perioden 2025-2030 nævner 2027 som det forventede tidspunkt for vedtagelse af den delegerede handling for dæk. Først efter offentliggørelse af denne handling følger den faktiske dato, hvorfra dækproducenter og -importører skal levere et pas; på grundlag af den aktuelle planlægning forventes det omkring 2029, at denne forpligtelse træder i kraft, men dette står således endnu ikke fast. Indtil da gælder der ingen lovkrav om at udarbejde et digitalt produktpas for dæk — løst eller monteret på et nyt køretøj. Så snart den delegerede handling er offentliggjort, opdateres datoen her.
Hvad dette betyder i praksis
For den, der importerer dæk, videresælger eller administrerer et køretøjsflåde, er handlingsrækkefølgen ligetil. For det første: kontrollere, om de dæk, der indkøbes eller administreres, falder under den kommende regulering — det vedrører de dækkategorier, der bliver angivet i den delegerede handling, når den først er kendt. For det andet: ved køb af nye køretøjer med monterede dæk skal du spørge køretøjsleverandøren eller dækproducenten selv, hvilken part der administrerer dataene om det dæk — det er som regel ikke køretøjsfabrikanten. For det tredje: ikke iværksætte handlinger på grundlag af en dato, der endnu ikke er fastsat, men gør dig allerede klart, hvilke dækmærker og -typer der optræder i eget indkøbsprogram eller køretøjsflåde, så det er hurtigt klart, hvilke pas der bliver relevante, når den delegerede handling offentliggøres. For dækimportører, der selv som første part bringer et dæk på EU-markedet, ligger rollen som »paskompilator« mest for hånden, også når dækket efterfølgende monteres på et nyt køretøj af tredjemand.
Hvor det fremgår: artikel 27 og artikel 38 i ESPR
Dette følger af systematikken i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR). Artikel 27 beskriver producenternes forpligtelser: de er ansvarlige for at sammenstille og holde produktinformationen opdateret, som indgår i passet, for det produkt, de fremstiller eller markedsfører under deres navn — i dette tilfælde dækket. Artikel 38 regulerer kravene til aktører i forsyningskæden: parter, som behandler et produkt med et pas i en større helhed, såsom en automobilfabrikant, der monterer dæk, bliver således involveret i overføring og brug af disse pasoplysninger, uden at kernepligten til at fremstille passet flyttes til dem. Denne skelnen mellem "producent af produktet" og "aktør, som behandler produktet videre" er grunden til, at dækket, også når det er monteret på et nyt køretøj, bevarer sit eget pas og sin egen ansvarlige part.
Enhver, der ønsker at forudsortere nu, bør helst registrere, hvilke dækkeleverandører og -typer, der forekommer i eget indkøbs- eller køretøjsflåde-beholdning, og spørge sin egen dækkelleverandør, om der allerede er igangsat forberedelser til et digitalt pas — således at der ved offentliggørelse af den delegerede retsakt ikke går tid til spilde på at finde ud af grundlæggende data.
Where this is based on
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 27 (producenternes forpligtelser)
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 38 (krav til aktører i forsyningskæden)
The regulation itself is on EUR-Lex. We refer per claim; you do not have to believe us.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
Dæk, der sidder på et nyt køretøj, er en særlig situation. Selve dækket forbliver et produkt med egen pasporthegn, men dækket bliver samtidigt en del af en større helhed: køretøjet. Det rejser ofte spørgsmålet hos importører og grossister om, hvem der egentlig er ansvarlig for pasportet — dækfabrikanten eller køretøjsfabrikanten, der monterer dækkene.
Dækfabrikanten har fortsat ansvaret for dækket som produkt
Forpligtelserne for fabrikanter i henhold til artikel 27 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) påhviler den, som fremstiller og markedsfører dækket. Det ændrer sig ikke, fordi dækket efterfølgende monteres på et nyt køretøj. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere, der importerer eller fremstiller dæk, betyder dette, at virksomhedens egen pasporthegn står uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt dækket sælges enkeltvis eller som originaludstyr på en bil, bus eller lastbil. Dækket bærer sit eget pasport med sine egne data, uanset bestemmelsessted.
Stillingen i forsyningskæden bestemmer, hvad du leverer
Når en dækfabrikant eller -importør leverer dæk til en køretøjsfabrikant, opstår der et led i forsyningskæden som omhandlet i artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). Den artikel regulerer, hvad aktører i denne kæde skal kunne videregive til hinanden, således at de informationer, der er nødvendige for pasportet, ikke går tabt mellem dækfabrikken og køretøjsproducentens samlingslinje. For en dækgrossis eller -importør betyder dette praktisk, at virksomhedens egne produktinformationer leveres på en måde, som køretøjsfabrikanten kan anvende — ikke at dækpartiet selv sammenstiller køretøjspasportet.
To pasporter, to ansvarlige
Et nyt køretøj vil på sigt muligvis få sit eget produktpasport adskilt fra pasportet for det dæk, som er monteret på det. Det er to forskellige dokumenter med to forskellige ansvarlige: køretøjsfabrikanten for køretøjet, dækfabrikanten eller -importøren for dækket. For en virksomhed, der udelukkende leverer dæk til bilindustrien, betyder dette, at der ikke opstår nogen forpligtelse til at dokumentere noget om selve køretøjet. Virksomhedens eget område forbliver dækket.
Dataene skal stemme overens med, hvad dækket faktisk er
Fordi dækket som originalt udstyr har samme tekniske identitet som et dæk, der sælges enkeltvis, gælder det i de fleste tilfælde, at de samme data er relevante for pasportet. Hvilke data det præcist er, er beskrevet på siden om hvilke data, der kommer i dækenes produktpasport. For en fabrikant, der både sælger enkeltvis og leverer til køretøjsproducenter, betyder dette, at der i praksis kan arbejdes med ét informationsgrundlag pr. dæktype, uafhængigt af salgskanal.
Hvor det går galt i praksis
En første situation, der ofte forekommer: en dækfabrikant går ud fra, at køretøjsfabrikanten "ordner det nok", fordi dækket nu er en del af en bil. Det er en misforståelse — pasporthegnen for dækket som produkt forsvinder ikke ved montering på et køretøj.
En anden situation: data leveres vel til køretøjsfabrikanten, men i en form, som ikke stemmer overens med, hvad der er nødvendigt for dækkets eget pasport. Der udføres så dobbeltkontrol, når dækket også kommer på markedet enkeltvis, fordi informationen ikke kan genbruges på en brugbar måde.
En tredje situation opstår hos virksomheder, der sælger dæk både enkeltvis og leverer til køretøjsproducenter: der opstår to forskellige dossier for nøjagtigt samme dæktype, med små gensidige forskelle, som ikke senere kan spores tilbage til den korrekte version.
En fjerde situation: en importør tror, at virksomhedens egen rolle som tomeleverandør i kæden (artikel 38) fritager vedkommende fra fabrikantforpligtelserne (artikel 27), mens begge roller kan eksistere side om side, når samme part både er dækfabrikant og tomeleverandør til bilindustrien.
En femte situation: der skelnes ikke mellem spørgsmålet om dækket falder ind under ESPR som selvstændigt produkt — dette spørgsmål besvares på siden om hvilke produkter fra dæksbranchen, der falder under ESPR — og spørgsmålet om, hvem i forsyningskæden der videregiver hvilke oplysninger. Det er to separate spørgsmål, der blandes sammen, med det resultat at ingen i kæden føler sig ansvarlig for dækkets eget produktpaspoort.
Det du kan dokumentere
- En oversigt over, hvilke dæk der leveres som originaludstyr til hvilke køretøjsfabrikanter, og hvilke af de samme dæktyper der også sælges løst på markedet.
- Et fast datasæt pr. dæktype (tekniske specifikationer, materialesammensætning, herkomst), der både tjener som grundlag for eget paspoort og for de oplysninger, der videregives til en køretøjsfabrikant i henhold til artikel 38.
- En intern aftale om, hvem inden for virksomheden der er ansvarlig for at holde dette datasæt aktuelt, således at en ændring af dækket ikke opdateres i en fil og ikke i en anden.
- Korrespondance eller kontraktlige aftaler med køretøjsfabrikanter om den form, hvori data leveres, således at det senere kan påvises, hvilke oplysninger der blev delt på hvilket tidspunkt.
- En henvisning til egen status som fabrikant eller importør — denne status afgør, om og i så fald hvordan, produktpassaportet for egne dæk gælderog denne bestemmelse kan adskilles fra spørgsmålet om, hvorvidt dækket til sidst ender på et nyt køretøj.
- Dokumentation af egen rolle i forsyningskæden: er virksomheden her fabrikant, importør eller kun leverandør af komponenter til en anden fabrikant — denne skelnen er relevant, så snart forpligtelserne i artikel 27 og artikel 38 kommer i fokus samtidigt.
This is not legal advice. This page provides general information about the regulations that this platform deals with. We do not know your situation. If in doubt about your own case, please consult a lawyer or the competent supervisory authority.
Written with AI based on the sources above, checked by a human on 2026-08-22. Is something wrong? Let us know — corrections take priority.