Hvordan forholder dækmærkningen sig til produktpasset?

Dækmærket og produktpasset eksisterer uafhængigt af hinanden

Dækmærket og det digitale produktpas er to forskellige forpligtelser, der eksisterer side om side. Dækmærket stammer fra Forordning (EU) 2020/740 og handler om tre målbare egenskaber ved et dæk: brændstofeffektivitet, vejgreb på vådt vejdække og støjemission. Det mærkat eksisterer allerede nu, er obligatorisk ved salg af dæk til slutbrugere, og ændres ikke på grund af produktpasset. Produktpasset stammer fra en helt anden ramme, ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781), og handler ikke om ydeevne, men om oprindelse, sammensætning, reparations- og genanvendelsesoplysninger for et produkt gennem hele dets levetid. For dæk eksisterer det paspas endnu ikke: det venter på en delegeret retsakt, der fastsætter de præcise krav til denne produktgruppe.

For hvem gælder hvad, og hvor går grænsen

Dækmærket gælder for alle, der leverer dæk til EU-markedet til slutbrugere: producenter, importører og sælgere har allerede med det at gøre nu, uanset hvad der sker med produktpasset. Mærkat handler udelukkende om de tre nævnte ydeevnekarakteristika og siger intet om, hvor gummi eller stål kommer fra, eller om et dæk kan repareres, eller hvordan materialet kan behandles ved slutningen af levetiden. Sidstnævnte er netop produktpasportets domæne, når det bliver relevant for dæk. De to instrumenter overlapper således ikke indholdsligt: mærkat er og forbliver et ydelsesetiket, passet bliver en informationsmappe om dækket som produkt. For alle, der allerede arbejder med dækmærket, ændrer der sig på nuværende tidspunkt intet i denne forpligtelse; passet kommer i fremtiden til, ikke i stedet for.

Der er ingen fastsat dato for passet på dæk

For dækmærket gælder der ingen separat tidsfrist mere: det gælder allerede under Forordning (EU) 2020/740. For produktpasset på dæk er det anderledes. I Europa-Kommissionens arbejdsplan for ESPR'en (2025-2030) er en delegeret retsakt for dæk planlagt, med en forventning omkring 2027 for denne retsakt. Hvornår passet reelt bliver obligatorisk, afhænger af, hvornår retsakten bliver vedtaget, og hvilken overgangsperiode der indgår i den; en konkret ikrafttrædelsesdato er således endnu ikke fastsat. Så længe den delegerede retsakt ikke foreligger, forbliver dækmærket den eneste obligatoriske produktinformation på dette område. Så snart retsakten er offentliggjort, tilføjes her datoen og indholdet af forpligtelsen.

Hvad dette betyder i praksis

For alle, der nu importerer dæk, handler med dæk eller administrerer en bilpark, kan man for første gang antage, at dækmærket forbliver uændret gældende: denne forpligtelse er uafhængig af passet og forsvinder ikke. For det andet er det nyttigt at vide, at de oplysninger, der snart er nødvendige for produktpasset - oprindelse, materialsammensammensætning, reparationsoplysninger - delvis allerede findes inden for organisationen, bare ikke i den form, som ESPR'en kræver. Det er brugbart at undersøge, hvilke af disse oplysninger fabrikanten eller leverandøren allerede leverer som standard, og hvilke der stadig skal anmodes om separat, når forpligtelsen bliver konkret. Endelig er det klogt ikke at blande dækmærkat og det fremtidige paspas i intern kommunikation eller på webshop: det er to separate etiketter med eget lovgivningsgrundlag, og artikel 17 i ESPR'en advarer eksplicit mod etiketter, der kan forveksles med et officielt etiket. For alle, der skal vise begge dele side om side, er det godt at skelne klart mellem dem.

Det lovgivningsmæssige grundlag: 2020/740 og artikler 16 og 17 i ESPR'en

Dækselskiltene selv er reguleret i Forordning (EU) 2020/740, som fastlægger obligatorisk mærkning af brændstofeffektivitet, vejgreb og støj for dæk. Forholdet mellem denne type eksisterende mærkninger og den bredere ESPR-ramme behandles i artikel 16 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som beskriver betingelserne for, hvornår mærkninger inden for denne ramme kan indføres eller anerkendes. Artikel 17 i samme forordning sigter mod at forhindre forfalsket mærkning: mærkninger, der på grund af deres form eller udseende kan forveksles med en officiel mærkning i henhold til ESPR. For dæk specifikt fremgår det af ESPR-arbejdsplanen, at der er planlagt en delegeret retsakt for denne produktgruppe, uden at dette dog allerede fastsætter en endelig dato eller indhold.

Hvad skal du gøre

For nu er dækselskiltene den forpligtelse, der skal overholdes; produktpasset er noget at holde øje med, ikke noget at rette sig efter endnu. Denne side opdateres, så snart den delegerede retsakt for dæk er blevet offentliggjort, og der er kendt en konkret dato og indhold.

Where this is based on

The regulation itself is on EUR-Lex. We refer per claim; you do not have to believe us.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Dæktiketten og det digitale produktpas er to forskellige forpligtelser, der eksisterer side om side. Etiketten kommer fra forordning (EU) 2020/740 og eksisterer allerede; passet kommer fra ESPR (forordning (EU) 2024/1781) og skal gælde for dæk, så snart den delegerede retsakt er tilgængelig. For en virksomhed, der importerer eller handler med dæk, betyder det, at der snart vil være to forpligtelser side om side, med en del overlappende og en del forskelligt indhold.

Dæktiketten fortsætter med at eksistere

Forordning (EU) 2020/740 forpligter til et mærkat med oplysninger om brændstofeffektivitet (rullemodstand), vejhæftning på vådt vejdække og støjemission, plus eventuelle snø- og isgripsymboler. Det mærkat ændres ikke på grund af produktpassets ankomst. I praksis betyder det, at de systemer og processer, der allerede er etableret for at generere og vise etiketten ved salg, fortsætter med at fungere som hidtil. Der kommer ikke et øjeblik, hvor etiketten bliver "erstattet" af passet — det er to separate forpligtelser med hver sin juridiske grund.

Produktpasset kommer løst ved siden af

ESPR foreskriver i artikel 16, at produkter, der falder ind under en delegeret retsakt, skal have et digitalt pas med en QR-databærer. For dæk er det endnu ikke fastlagt — den delegerede retsakt for dæk forventes på nuværende tidspunkt, men datoen er ikke fastsat. Når den retsakt er tilgængelig, vil den angive, hvilke data der præcist skal være i passet. En del af disse data forventes at overlappe med det, der allerede er på etiketten, som f.eks. rullemodstand og støjemission, men passet er beregnet til at være bredere end etiketten: tænk på data om materialsammensetning, reparation og sluttet levetid, som ikke passer på et mærkat. Hvad der præcist kommer ind, er beskrevet på siden om hvilke data, der kommer i dækenes produktpasport.

Forvirring mellem mærkater og pas forhindres

Artikel 17 i ESPR handler om forfalsket mærkater: mærkater eller markeringer, der kan forårsage forvirring med officiel etikettering, eller som giver indtryk af, at et produkt opfylder kravene, mens det ikke er tilfældet. For en virksomhed, der både placerer et dæketiket og snart en QR-kode for produktpas på eller ved produktet, betyder det, at de to databærere skal forblive visuelt og indholdsmæssigt adskilte. En QR-kode, der låser passet op, må ikke udformes på en sådan måde, at den forveksles med det officielle mærkat, og omvendt må et mærkat ikke give indtryk af, at det udfylder passets funktion.

To databærere, to informationsstrømme styres

I praksis betyder kombinationen af etiket og pas, at en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere skal vedligeholde to informationsstrømme side om side: etiketten (som er fastsat pr. dæktype efter testmetoden fra 2020/740) og passets data (som er bredere og bestemt efter en endnu fastsat metode). Begge strømme skal forblive aktuelle, men ikke nødvendigvis på samme tid eller via samme proces. Hvor ofte passets data skal opdateres, forklares på siden om hvor aktuel informationen i produktpasset skal være.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der forekommer ofte: en virksomhed tror, at passet gør etiketten "overflødig", så snart passet er der, og holder op med at vedligeholde etikettens data for tidligt. Så længe forordning (EU) 2020/740 ikke er ændret eller ophævet, eksisterer denne forpligtelse uafhængigt.

En anden situation: QR-koden for passet placeres på dækket eller emballagen på en sådan måde, at den visuelt falder sammen med etiketten, hvorved en køber ikke længere kan se, hvilke oplysninger der kommer fra hvilken kilde. Det berører det, som artikel 17 i ESPR sigter mod at forhindre.

En tredje situation: data på etiketten og i passet modsiger hinanden, for eksempel fordi rullemodstandsklassen på etiketten er bestemt i henhold til testmetoden i 2020/740, mens passet viser en anden værdi, som er fastsat på et andet tidspunkt eller via en anden metode. Hvordan målemetoden for passet fungerer, fremgår af siden om metoden til måling af værdierne til passet; rullemodstandsklassen specifikt behandles på siden om bestemmelse af rullemodstandsklassen for et dæk.

En fjerde situation: for sæsonbundne dæk (vinterdæk versus sommerdæk) antages det, at etiketten og passet følger samme inddeling, mens kravene kan variere afhængigt af dæktype. Dette behandles nærmere på siden om sæsondæk og specifikationer.

En femte situation: en virksomhed offentliggør passet og mener, at indholdet derefter er fastlagt, mens data faktisk skal kunne korrigeres, hvis de underliggende testresultater ændres. Hvordan denne proces forløber, fremgår af siden om ændring af data efter offentliggørelse af produktpasset.

Det du kan dokumentere

En oversigt pr. dæktype over, hvilke data der står på etiketten (i henhold til Forordning (EU) 2020/740), og hvilke data der snart kommer i passet, når den delegerede handling for dæk er offentliggjort.
De testrapporter og målemetoder, der ligger til grund for etiketdata, herunder dato og teststellet.
En fastlagt fremgangsmåde for anbringelse af QR-datamærkatet ved siden af den eksisterende etiket, således at begge forbliver klart skelneligt.
Aftaler med fabrikanten eller leverandøren om, hvem der leverer hvilke data, med en henvisning til siden om hvem der må se hvilke data fra produktpasset rollefordelingen derefter.
Et internt kontrolpunkt, hvor det undersøges, om etiketdata og pasdata er indbyrdes konsistente, især for rullemodstand, vådt vejgreb og dæktøj — de sidste to behandles nærmere på siderne om vejgreb på vådt vejbane og registrering af dæktøj i decibel.

This is not legal advice. This page provides general information about the regulations that this platform deals with. We do not know your situation. If in doubt about your own case, please consult a lawyer or the competent supervisory authority.

Written with AI based on the sources above, checked by a human on 2026-08-22. Is something wrong? Let us know — corrections take priority.