Ifølge hvilken metode skal jeg måle værdierne til passet?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR regulerer i artikel 39, at værdier, der er angivet i et produktpas, skal måles eller beregnes efter en fastlagt metode — ikke efter fabrikantens eller importørens eget skøn. Artiklen fastlægger rammerne; den konkrete målemetode for hver produktegenskab kommer fra den delegerede retsakt, som for dæk endnu skal vedtages på grundlag af artiklerne 5 til 7 i ESPR. For dækkets produktpas ligger dette spørgsmål således stadig åbent, men forordningens opbygning viser allerede, hvad virksomheder kan tage højde for.

Måling efter en fastlagt metode, ikke efter eget skøn

Artikel 39 i ESPR bestemmer, at værdierne i passet skal stamme fra pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målinger eller beregninger. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at en egen testopstilling, et skøn på grundlag af sammenlignelige produkter eller en metode, der internt virker "logisk", ikke uden videre er tilstrækkelig, når den delegerede retsakt foreligger. Metoden skal være i overensstemmelse med det, som bliver foreskrevet deri — ofte en henvisning til en harmoniseret norm eller en testprotokol. Indtil denne retsakt er offentliggjort, findes der for dæk endnu ingen fastlagt metode at falde tilbage på.

Reproducerbarhed som målepunkt

Et kerneord i artikel 39 er, at en anden part ved hjælp af den samme metode skal kunne opnå et sammenlignelig resultat. Dette vedrører direkte spørgsmål som hvordan rullemodstandsklassen for et dæk bestemmes, hvordan vejgreb på vådt underlag fastsættes og hvordan rullelyd i decibel dokumenteres. Der findes allerede testmetoder for disse egenskaber under dækkenes mærkeringsforordning; det spørgsmål, der stadig er åbent, er, om og hvordan ESPRs delegerede retsakt knytter sig hertil eller foreskriver en egen metode. En virksomhed, der allerede samler data nu, gør vel i at registrere den anvendte testmetode og -betingelser, således at en senere tilpasning til den endelige metode bliver mere oversigtslig.

Forskel mellem måling og beregning

Ikke alle værdier i et pas kommer fra en fysisk test. Artikel 39 åbner mulighed for beregningsmetoder, for eksempel for egenskaber, der ikke praktisk lader sig måle pr. produktionsserie. For en størrelse som andelen af gemt gummi ligger en beregning på grundlag af receptur og indkøbsdata mere på plads end en laboratoriumtest. Her gælder også: hvilken beregningsmetode, der kan accepteres for dækkets produktpas, er endnu ikke fastlagt, men sondringen mellem "målt" og "beregnet" er allerede relevant at foretage i egen administration.

Tilslutning til det, der allerede er obligatorisk via dækmærkningen

For dæk findes der allerede en obligatorisk testmetode for rullemodstand, vejgreb og lyd, pålagt via dækkenes mærkeringsforordning. ESPRs delegerede retsakt kan knytte sig hertil, men det er et valg, som lovgiveren stadig skal træffe. Virksomheder, der ønsker at forstå, hvordan disse to forordninger forholder sig til hinanden, finder mere baggrund i hvordan dækmærkningen forholder sig til produktpasset. Den, der allerede har mærkningsdata, opbygger dermed eventuelt et grundlag, som også kan bruges til passet — uden at dette må præsenteres som sikkerhed.

Hvor det går galt i praksis

En importør overtager testresultater fra fabrikanten uden at registrere, efter hvilken norm eller testprotokol de er opnået. Når den delegerede retsakt foreskriver en specifik metode, er det ikke længere muligt at genskabe, om den oprindelige måling opfyldte denne.

En grossist bruger for en produktlinie testdata, der er nogle år gamle, mens testopstallingen eller -normen i mellemtiden er blevet tilpasset. Værdien i passet afviger derved fra det, som en aktuel måling ville give.

En virksomhed blander målingsresultater og fabrikantoplysninger uden skelnen: nogle værdier kommer fra en laboratoriumtest, andre er estimater fra leverandøren. I passet står de ved siden af hinanden, uden at det fremgår, hvilken metode der gælder for hvilken værdi.

En wagenparkforvalter, der selv importerer dæk, går ud fra, at en CE-overensstemmelsesprøve for en anden regulering også er gyldig som begrundelse for produktpasset, selvom omfanget af denne prøve ikke stemmer overens med det, som artikel 39 kræver.

En producent ændrer gummisammensætningen af en dæktype, men de tidligere målte værdier for rullemodstand eller støj bliver ikke fastslået på ny — hvorved passet viser en værdi, der ikke længere passer til det aktuelle produkt. Det berører også spørgsmålet hvor ofte dataene i produktpasset skal opdateres.

Det du kan dokumentere

• For hver dato i passet: hvilken testmetode eller beregningsmetode er blevet brugt, og af hvem (eget laboratorium, ekstern testinstitution, producentoplysning).
• Versionen eller offentliggørelsesdatoen for den norm eller det testprotokol, der er blevet anvendt ved målingen.
• Testbetingelserne (dato, testopsætning, brugt udstyr) for målinger, der allerede foretages under dækmærkningsforordningen.
• En oversigt over, hvilke værdier der er målt, og hvilke der er beregnet, med de underliggende antagelser ved beregninger — relevant for eksempel ved registrering af data om gummisammensætningen.
• Korrespondance med producenten eller importøren om oprindelsen af de leverede værdier, således at det er klart, hvilke data der skal genovervejes igen, når metoden senere ændres.
• En ændringslog, der registrerer, hvornår en værdi er blevet fastslået, og på basis af hvilken version af en testmetode, således at dette stemmer overens med spørgsmålet om data kan tilpasses efter at passet allerede er blevet offentliggjort.

Når den delegerede retsakt for dæk er offentliggjort, vises den konkrete metode her. Indtil da drejer det sig primært om at vide, hvad I allerede har målt eller beregnet, og på basis af hvilken metode — således at tilslutningen til de endelige regler senere ikke bliver et puslespil.